USA tabte 500 milliarder kroner i juli
Foto: Brian Snyder / Ritzau Scanpix
Penge Af
76,9 milliarder dollar. Omtrent 503 milliarder kroner. Eller på jævnt dansk: En halv billion kroner.

Beløbet er det underskud, som den føderale stat i USA har noteret for juli måned. Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Underskuddet er resultatet af den føderale stats indtægter og udgifter. De enkelte delstaters økonomi er dermed ikke regnet med.

AP har hentet tallene i en rapport fra det amerikanske finansministerium, der skriver, at staten i USA i de første ti måneder af sit regnskabsår har indkasseret et minus på 684 milliarder dollar - eller omkring 4,5 billioner kroner. Det vil i så fald være det største underskud i seks år.

Det er en stigning på 20 procent fra samme periode sidste regnskabsår, noterer AP.

Den amerikanske økonomi er ellers præget af lav arbejdsløshed, og indtægterne er egentlig også steget med en procent på trods af at et stort fald i indtægten fra selskabsskatter.

Til gengæld har der været vokseværk på udgiftssiden, som er vokset 4,4 procent. Her er særligt to poster vokset ifølge AP. Den ene er de penge, som Kongressen tidligere på året vedtog at bruge på nye militærprojekter.

Den anden er stadigt voksende udgifter til statsgælden.

I sidste måned opjusterede den amerikanske regering sit estimat over underskuddet på statsbudgettet. Nu forventes underskuddet igen at vokse over en billion dollar - cirka 6,5 billioner kroner.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Efter Lehman: Længste aktieoptur nogensinde

USA-luk: Rekordlang aktioptur er en realitet

De bløder og hyler over tørken - men megafarm børsnoteres alligevel i år

Investeringsrådgiver: Jeg er spændt og nervøs over den her handelskrig

Facebook udvikler ratingsystem over troværdighed

Bavarian fortsatte op før luk - Vestas lagde sig i slipstrømmen

Helle Ib: Det kan gå helt galt for Østergaard og Frederiksen

Top 20 netbutikker: Udenlandske virksomheder stormer stadig frem

Tirsdagens aktier: Bavarian og Vestas blev vindere på positiv dag