Tesla-spekulanter fastholder troen på kursfald i aktien
Foto: Joe Skipper/Reuters/Ritzau Scanpix
Penge Af
Investorer, der satser på, at Tesla-aktierne står foran et kursdyk, er tilsyneladende uberørte af det hop i aktiekursen, som opstod, efter at medstifter Elon Musk oplyste, at han har "sikret finansiering" til at afnotere elbilproducenten.

Det skriver Financial Times.

Tesla-aktierne steg med omkring 11 pct. tirsdag, da Elon Musk tweetede, at han overvejede at tage Tesla af børsen, men short-spekulanterne fastholder fortsat troen på kursfald i aktien.

 "Vi tror på, at der er en ekstrem lav sandsynlighed for, at han kan få aftalen igennem. Han kan ikke gøre det med gæld, da økonomien er forfærdelig. Så det skal være egenkapital, og der er ikke nok dumme penge til at købe virksomheden for 80 mia. dollar," siger Mark Spiegel, investeringschef i Stanphyl Capital, til Financial Times.

Han tilføjer også, at europæiske bilforhandlere som Audi og Mercedes vil debutere med elektriske sportsbiler, og dermed vil der opstå en hidtil uset konkurrence for Tesla.

Uoverensstemmelsen mellem shortsælgerne og Elon Musk er i stigende grad blevet offentlig, i takt med at Tesla-grundlæggeren svarer tilbage på Twitter.

"En af mine teorier er, at Elon Musk vil benytte dette cirkus til at suspendere forventningerne til anden halvdel af 2018, hvilket mange syntes var mistænksomt," siger Jim Chanos, grundlæggeren af Kynikos Associates, til Financial Times.

  Mængden af shortpositioner har været stabil siden regnskabet i sidste uge, og onsdag var der en lille stigning i antallet af lånte Tesla-aktier, hvilket ifølge IHS Markit kan indikere, at der var en "minimal" ændring i antallet af shortede Tesla-aktier, skriver det amerikanske finansmedie.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mens du sov: Trumps tidligere advokat erkender valg-ulovligheder på vegne af Trump

"Vi er nødt til at få priserne ned på et niveau, hvor folk kan være med"

Trumps tidligere kampagnechef dømt skyldig i skattesvindel

Det skal du vide om aktiemarkedet onsdag

Det sker i dag: Fokus på GN og Matas

USA-luk: Rekordlang aktioptur er en realitet

De bløder og hyler over tørken - men megafarm børsnoteres alligevel i år

Investeringsrådgiver: Jeg er spændt og nervøs over den her handelskrig

Facebook udvikler ratingsystem over troværdighed