Penge Af
Enzymkoncernen Novozymes har indtaget rampelyset fredag med ugens sidste regnskab for andet kvartal, som får investorerne til at sende aktien nederst i C25 kort efter handelsstart.

Torsdagens vindere i eliteindekset, Pandora og Ørsted, fortsætter til gengæld de positive takter, og ved børsåbningen fredag har aktierne igen placeret sig i toppen af eliteindekset med små stigninger.

C25-indekset starter dagen med et fald på 0,5 pct. til 1134,68, og det følger efter uro og negativ stemning på aktiemarkederne i USA torsdag og i Asien fredag morgen.

NOVOZYMES INDTAGER SCENEN INDEN BØRSÅBNING

Novozymes' regnskab for andet kvartal var en anelse bedre end ventet målt på den organiske vækst, men indtjeningen var under forventningerne.

  Den organiske vækst var 5 pct. mod de ventede 4,6 pct., mens driftsoverskuddet (EBIT) landede 957 mio. kr. svarende til en EBIT-margin på 27,4 pct. Analytikerne havde ventet henholdsvis 988 mio. kr. og en margin på 28 pct.

Forventningerne om en organisk salgsvækst på 4-6 pct., og en EBIT-margin omkring 28 pct. bliver fastholdt.

- Indtjeningsevnen er lidt under det ventede, men forventningerne blev fastholdt, men tilsat en opjustering i kroner, siger Morten Imsgard, aktieanalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Han fremhæver især divisionen Bioenergi, der kunne fremvise en organisk vækst på 20 pct. i kvartalet mod forventningen om en vækst på organisk basis på 6,9 pct.

Novozymes steg 1,6 pct. torsdag og lukkede i 347 kr.

PANDORA OG ØRSTED

Børsen er også præget af de seneste dages mange regnskaber fra de tunge danske selskaber, hvilket har givet anledning til en byge af analytikerjusteringer og kommentarer mod markedet.

  Pandora-investorerne fik et pusterum torsdag, hvor topchef Anders Colding Friis stoppede efter nedjusteringen tidligere på ugen og et regnskab, der vidnede om store udfordringer.

Siden har HSBC skåret kursmålet til 400 kr. fra 500 kr., mens ABG Sundal Collier omvendt har løftet kursmålet til 395 kr. fra 375 kr.

Pandora stiger 0,1 pct. til 354,80 kr.

Energiselskabet Ørsted var gårsdagens topscorer i C25-sammenhæng. Regnskabet for andet kvartal viste en lidt bedre indtjening end ventet, og særligt et opkøb af en amerikansk udvikler af landvind i USA gav positive trækninger hos analytikerne.

Tiltaget har fået Kepler til at øge kursmålet til 355 kr. fra 330 kr., men anbefalingen er fortsat negativ, da den lyder på "reducer", skriver Bloomberg News.

Ørsted går frem med 0,3 pct. til 413,90 kr.

Carlsberg er også med i toppen fredag morgen, og det danske selskabs tal i næste uge tegner godt, hvis man bruger regnskabet fra tyrkiske Efes som indikator.

Det vurderer analytiker i Sydbank Morten Imsgard over for Ritzau Finans. De to bryggeriet konkurrerer specielt direkte på det vigtige russiske og ukrainske marked.

Carlsberg starter 0,5 pct. højere i 774,40 kr.

ANALYSENYT TIL COLOPLAST, LUNDBECK OG VESTAS

Flere kursmålsændringer præger også dagens marked, og Lundbeck har fået sænket sit af Barclays, der nu ser 400 kr. for enden af tunnelen mod hidtil 435 kr. Den neutrale anbefaling "ligevægt" fastholdes., viser data fra Bloomberg.

Lundbecks aktie tog et dyk på 14,3 pct. onsdag i kølvandet på regnskabet, og torsdag fortsatte faldet med yderligere 1,4 pct. til 375 kr. Fredag starter aktien 0,2 pct. lavere i 374,10 kr.

Vestas har fået sænket kursmålet til 540 kr. af Nordea, der hidtil har anset 570 kr. som målsætning. Vestas starter 0,6 pct. nede i 409,50 kr.

Coloplast får omvendt løftet kursmålet af Credit Suisse, der fortsat har høje forventninger til medicoselskabet. Kursmålet hævet med næsten 20 pct. til 710 kr., mens anbefalingen fortsat er "outperform". Medicoaktien falder 0,5 pct. til 641,60 kr.

MÆRSK FALDER OGSÅ FRA START

A.P Møller-Mærsks aktionærer har fra morgenstunden fået nyt om rateudviklingen i den forgangne uge med SCFI-indekset, der viste en stigning på 0,4 pct.

Derudover har investorer også kunnet skæve til regnskabet fra den tyske konkurrent Hapag-Lloyd, der melder om store indtægtsfald og underskud på bundlinjen i andet kvartal grundet lave fragtrater.

A.P Møller-Mærsk B falder 1,4 pct. til 9332 kr.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


EU vil åbne budgetsag mod Italien

Aktier: Ambu styrede C25 til samlet plus

Stærkt nøgletal: Investorerne kan nu trække vejret lettere

Fynsk robotselskab er klar til børsen: Tegningsordrer for over 100 mio kr

Fire danskere har tippet amerikansk børstilsyn om svindel

Genmab-aktien i stort fald - få analytikerens forklaring her

Aktionær i børsklar sparekasse: Jeg sælger klokken 09.00

Storbank: Novo Nordisks diabetespille vil vokse med raketfart

Carnegie: Markedet vil reagere hårdt hvis italienske politikere ikke makker ret