Aktier: Øget handelsspænding giver dukkert til Asien
Foto: Scanpix
Markeder Af
De asiatiske aktiemarkeder falder fredag, hvor stigende globale handelsspændinger fortsat tynger investeringslysten, og overraskende gode BNP-data fra Japan end ikke er i stand til at løfte investorerne ud af mismod.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger med et minus på 0,3 pct.

En nedjustering af udsigterne for den amerikanske halvlederindustri fra Morgan Stanley har ramt ned i de teknologiprægede asiatiske markeder.

Morgan Stanley anbefaler investorerne at være "forsigtige" over for halvlederindustrien frem for at investere "på linje" med markedet. Samtidig ser analytikerne ikke megen mulighed for optimisme på grund af de stigende handelsspændinger.

I Tokyo skæves der til de japanske handelsforhandlinger i Washington. Parterne nåede ikke til enighed torsdag, og den japanske økonomiminister, Toshimitsu Motegi, fastholdt Tokyos holdning om at foretrække multilaterale frihandelsaftaler frem for bilaterale.

- Det afgørende for Japan er, om der vil være en effekt på bilsektoren. Det er svært at træffe en investeringsbeslutning nu, så vi må vente til næste uge for at evaluere resultatet af forhandlingerne, siger chefstrateg Norihiro Fujito fra Mitsubishi UFJ til Reuters.

Nikkei-indekset og Topix-indekset dykker begge 0,5 pct.

I Kina holder investorerne sig på sidelinjen. Shanghai Composite viger 0,1 pct., mens CSI 300-indekset er så godt som uændret, og Hongkongs Hang Seng-indeks falder 0,5 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et minus på 0,3 pct., Sydkoreas Kospi-indeks viger 0,8 pct., mens Singapores Strait Times-indeks dropper 1,2 pct., og Sydneys ASX-indeks slutter dagen af med et tab på 0,1 pct.

Futures på de store amerikanske aktieindeks ligger med fald på 0,1-0,2 pct. fredag morgen.


Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,5
Topix -0,5
Hongkongs Hang Seng -0,5
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 0,0
Taiwan Taiex -0,3
Sydkoreas Kospi -0,8
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI -1,2
Sydney ASX 200 -0,1


Indeksværdi klokken 6.15.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mens du sov: Trumps tidligere advokat erkender valg-ulovligheder på vegne af Trump

"Vi er nødt til at få priserne ned på et niveau, hvor folk kan være med"

Trumps tidligere kampagnechef dømt skyldig i skattesvindel

Det skal du vide om aktiemarkedet onsdag

Det sker i dag: Fokus på GN og Matas

USA-luk: Rekordlang aktioptur er en realitet

De bløder og hyler over tørken - men megafarm børsnoteres alligevel i år

Investeringsrådgiver: Jeg er spændt og nervøs over den her handelskrig

Facebook udvikler ratingsystem over troværdighed