Valuta: Urolig handel støtter op om dollar og yen
Foto: Scanpix
Markeder Af
Den amerikanske dollar står relativt stærkt fredag morgen, hvor europæiske valutaer som pund og euro fortsat glider langsomt i baggrunden.

Amerikanske trusler og sanktioner danner baggrundstæppe for en urolig handel, der støtter op om dollar trods faldende renter i slipstrømmen af vigende inflationsindikationer fra USA's økonomi.

Meldingerne fra Det Hvide Hus rammer i flæng, og det er gået ud over blandt andet russiske rubel og tyrkiske lira, efter at Washington har truet med at indføre sanktioner over for Moskva og indledt en diplomatisk boksekamp med Tyrkiet.

Russiske rubel er over to dage svækket næsten 5 pct., mens tyrkiske lira samtidig har mistet 6 pct. af værdien over for dollar.

Pund underdrejet

Britisk pund ligger fortsat underdrejet grundet stigende frygt for, at Storbritannien kommer til af forlade Den Europæiske Union uden at indgå en aftale om det fremtidige forhold til Bruxelles.

Og med et britisk regeringsparti i stærk splittelse over samme problematik er der ikke udsigt til, at tingene forbedres i nær fremtid.

Den fælleseuropæiske euro ligger under for kommentarer fra Den Europæiske Centralbank, der ser stigende risici for den globale vækst fra protektionisme og truslen om højere amerikanske toldsatser.

Samtidig er investorernes bekymringer over Italien igen blusset op, da støvlelandet truer med at ignorere EU's stabilitetspagt og øge udgifterne til et uholdbart niveau.

"Dollar støttes over for euro i forbindelse med fortsat repatriering af midler til USA, og pund ser ud til at ligge svagt på ubestemt tid med "no-deal brexit" som hovedårsag," siger valutachef Mitsuo Imaizumi fra Daiwa Securities i Tokyo til Reuters.

Stabil yen

Japanske yen er stabil og følger dollar som tilflugtssted i den nuværende urolige situation.

"Dollar mod yen er bundet i intervalhandel, mens der med forsigtighed skæves til handelsforhandlingerne mellem USA og Japan. Det sætter snævre grænser for udsving inden den amerikanske opgørelse over forbrugerpriserne," siger Mitsuo Imaizumi.

De amerikanske forbrugerpriser, der offentliggøres senere fredag, ventes at vise en stigning i inflationen på 0,2 pct. på månedsbasis og 2,9 pct. på årsbasis.

Pund koster fredag morgen 1,2830 dollar mod 1,2870 dollar torsdag eftermiddag.

Euro står fredag morgen i 1,1530 dollar mod 1,1580 dollar torsdag eftermiddag, og dollar koster samtidig 110,95 yen mod 110,90 yen torsdag eftermiddag.

Dermed går der 0,8985 pund på en euro fredag morgen mod 0,8995 pund torsdag eftermiddag, og der går 127,95 yen på en euro fredag morgen mod 128,40 yen torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Helle Ib: Venstres lange vej til valget

Løkke om Støjberg som V-formand: "Jeg kan ikke gennemskue, om hun har alderen og fysikken til det"

Kronik: Dommedag for boligmarkedet?

Støjberg om at blive V-formand: Jeg har ikke besluttet mig

Løkke til advokater og bankfolk: "Ryd op nu. Ellers gør andre det for jer"

Danske Boligadvokater: Forbrugerrådet Tænk forringer forbrugernes vilkår ved boligkøb

Brexitkaos, budgetkrise og handelskrig - hvad betyder det for dine aktier?

Avis: CIA udpeger kronprins som ansvarlig for Khashoggi-drab

Verdens ældste rubiner gemmer sig i grønlandske miner