Trods rekordhøjde er USA-aktier billige
Foto: Richard Drew / Ritzau Scanpix
Penge Af
Mens aktierne i USA er såre tæt på nye rekordniveauer for både S&P 500's og Nasdaqs vedkommende, så er prissætningerne faktisk nedadgående. Alligevel ser aktierne billigere ud.

Det skriver The Wall Street Journal torsdag.

Både S&P 500 og Nasdaq er respektive 0,4 og 0,1 pct. fra rekordniveauer sat i henholdsvis januar og juli, mens Dow Jones med mindre it-vægt i sig stadig er godt 4 pct. fra toppen i januar.

Stærke regnskaber med indtjeningsvækst i USA har dog betydet, at aktierne nu er billigere, selv om rekorder er inden for rækkevidde.

Billigere nu

Fremgangen på bundlinjerne betyder nemlig, at aktierne i S&P 500 i snit handles til 18,8 gange indtjeningen gennem de seneste 12 måneder. Dermed er prissætningen lavere, end da indekset ramte toppen den 26. januar. Dengang var den historiske P/E-værdi på 22, mens den i februar, da aktierne dykkede til årets laveste, var på 21 gange indtjeningen det foregående år, har FactSet beregnet.

I andet kvartal ser det ud til, at indtjeningen er vokset med 24 pct. - ifølge FactSet den største vækst siden 2008 - og det er tredje kvartal i træk med tocifrede vækstrater på bundlinjen. Det betyder, at selv om S&P 500-indekset er steget med 7 pct. i år, så er prissætningen altså faldet.

Peger den anden vej

Men målt på andre nøgletal, er aktiemarkedet ikke helt så billigt, skriver The Wall Street Journal.

Investeringsbanken Goldman Sachs har således beregnet, at S&P 500 handles i sin 88. procentil målt på prissætningen, mens median-aktien i indekset handles i den 97. procentil.

Det er især fremgangen for teknologiaktierne, som skævvrider billedet. Sektoren handles med en historisk P/E-værdi på 21, hvilket er et pænt stykke over det samlede S&P 500-indeks, og sektoren er da også steget med 17 pct. i år.

- Vurderingerne er blevet ekstreme de seneste tre til fem år. FANG-aktierne har især set dyre ud, men hvis du ikke har ejet dem, har dit afkast lidt på den konto, siger Mike Balkin, porteføljemanager hos Willam Blair, til avisen.

FANG-indekset, som blandt andet indeholder Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Googles moderselskab, Alphabet, er steget med 28,5 pct. i år og med mere end 40 pct. siden det blev lanceret i efteråret 2017.

De høje vurderinger på de it-raketterne i FANG-indekset har også gjort dem sårbare. Facebook tabte næsten 19 pct. på en dag for godt to uger siden, da regnskabet for andet kvartal skuffede. Twitter mistede mere end 20 pct. på en dag af samme grund. Netflix kunne nøjes med et fald på 6 pct., da selskabet gjorde det samme.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Stærkt nøgletal: Investorerne kan nu trække vejret lettere

Fynsk robotselskab er klar til børsen: Tegningsordrer for over 100 mio kr

Fire danskere har tippet amerikansk børstilsyn om svindel

Genmab-aktien i stort fald - få analytikerens forklaring her

Aktionær i børsklar sparekasse: Jeg sælger klokken 09.00

Storbank: Novo Nordisks diabetespille vil vokse med raketfart

Carnegie: Markedet vil reagere hårdt hvis italienske politikere ikke makker ret

Emailsagen om Ivanka Trump minder om Hillarys sag - tidligere specialrådgiver kalder det "slående hykleri"

Stor iphone-leverandør ser svært 2019