Bitcoin stiger efter ny tro på accept af Winklevoss-tvillingers bitcoin-ETF
Foto: Lucas Jackson/Ritzau Scanpix
For anden gang er tvillingerne Cameron og Tyler Winklevoss' ansøgning om at få verdens første bitcoin ETF (exchange traded fund) i amerikansk handel afvist af den amerikanske børsmyndighed, The Securities and Exchange Commission, SEC.

Men fredag stiger kryptovalutaen bitcoin igen op over 8000 dollar, og det sker efter en skriftlig meddelelse på børsmyndighedens egen hjemmeside, hvor SEC-kommissæren Hester M. Peirce giver udtryk for, at SEC bør optage tvillingernes ETF til handel.

Hun skriver desuden, at SEC's tilgang "undergraver investorbeskyttelse":

"Jeg er bekymret over, at Kommissionens tilgang undergraver investorbeskyttelse ved at udelukke en større institutionalisering af bitcoin-markedet. Mere institutionel deltagelse vil lette mange af Kommissionens bekymringer med bitcoin-markedet, der ligger til grund for sin afvisningsordre. Mere generelt sender Kommissionens fortolkning og anvendelse af den lovbestemte standard et stærkt signal om, at innovation er uheldig på vores markeder," skriver Hester M: Pierce og tilføjer, at hun "vil diskutere hvert af disse spørgsmål igen.".

Cameron og Tyler Winklevoss, stiftere af kryptoplatformen Gemini, fik torsdag sit andet nej fra SEC, hvilket fik prisen på en bitcoin til at falde fra ca. 8270 dollar til ca. 7900. Fredag aften ligger kursen på en bitcoin oppe i 8187 dollar ifølge coinmarketcap.com


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


EU vil åbne budgetsag mod Italien

Stærkt nøgletal: Investorerne kan nu trække vejret lettere

Fynsk robotselskab er klar til børsen: Tegningsordrer for over 100 mio kr

Genmab-aktien i stort fald - få analytikerens forklaring her

Aktionær i børsklar sparekasse: Jeg sælger klokken 09.00

Storbank: Novo Nordisks diabetespille vil vokse med raketfart

Carnegie: Markedet vil reagere hårdt hvis italienske politikere ikke makker ret

Emailsagen om Ivanka Trump minder om Hillarys sag - tidligere specialrådgiver kalder det "slående hykleri"

Stor iphone-leverandør ser svært 2019