Boligejere går glip af gylden mulighed i sommervarmen
Foto: Scanpix/ Linda Kastrup
Penge Af
Opsigelsesfristen for fastforrentede lån nærmer sig, og rentefald har endnu engang sikret, at boligejere kan få en lavere rente til en uhørt gunstig kurs. Men ifølge realkreditinstitutter og en privatøkonomisk rådgiver er der ikke mange boligejere, som har benyttet sommerferien til at sikre sig en lavere rente på deres fastforrentede lån. 

Boligejere med en fast rente på 3 pct. eller derover har lige en nu god mulighed for i stedet at sikre sig en rente på 2 pct. eller 1,5 pct. Rentefald i sommerens løb har betydet, at 2 pct.-lånet en kort overgang kom over kurs 100, men i øjeblikket ligger lånet på kurs 99,7, hvilket giver gode muligheder for boligejerne. 

"Danske boligejere med fastforrentede lån med en rente på 3 pct. eller højere har gennem de seneste år haft mange lejligheder til at udnytte den faldende rente til også at få en lav rente på deres realkreditlån. Og det har virkelig mange benyttet sig af. Der er der dog fortsat en del, som endnu ikke har benyttet sig af muligheden - måske fordi de havde en forventning om, at renten ville falde yderligere, eller fordi de er usikre på, hvor længe de bliver boende, og om det derfor kan betale sig at omlægge," siger Sonia Khan, seniorøkonom i Realkredit Danmark. 

Hos Realkredit Danmark har man opfattelsen af, at der sidder en del boligejere rundt omkring i landet, som burde tage en pause fra sol og strand og i stedet tage i banken for at få regnet på mulighederne for en omlægning af lånet. Og også konkurrenten Nordea skrev tidligere på måneden i en pressemeddelelse, at der foreløbig var opsagt fastforrentede lån for 8,5 mia. kr. ved opsigelsesfristen, der hos alle realkreditinstitutter ligger i slutningen af juli. Men Nordea vurderede potentialet til at være endnu større.

Ifølge Martin Riedel, som rådgiver boligejere om realkreditlån hos firmaet Realkreditkonsulenten, får mange kunder allerede nu at vide, at de ferieramte banker ikke kan nå at godkende dem inden opsigelsesfristen. Når man ikke at sikre sig en lavere rente inden udgangen af måneden, bliver det dyrere at lægge lånet om. Forskellen svarer ifølge Martin Riedel til ca. 8000 kr. pr. lånte million. 

"Vi har haft nogle kunder, der siger, at de har fået at vide af kreditforeningen, at man ikke kan nå det inden opsigelsesfristen. Nogle steder sidder banker og kreditforeninger også fast i gamle dogmer om, at det ikke er nok at gå fra et lån med en rente på 3 pct. til et med en rente på 2 pct. Hvis banken så slet ikke får regnet på tingene, så sker der ikke noget," siger Martin Riedel, som selv mener, at det for mange boligejere kan betale sig at skifte 3 pct.-lånet ud og få en rente på 2 pct. 

Der er også mulighed for den endnu lavere rente på 1,5 pct., som resulterer i en meget lille besparelse på 15 kr. om måneden pr. lånte million, og som derudover bør være mere kursfølsomt og give boligejeren endnu større mulighed for at komme af med en del af gælden, hvis renten stiger. 

Men kursfølsomheden er netop kun teoretisk, advarer Martin Riedel, som anbefaler sine kunder at tage et 2 pct.-lån i stedet. I øjeblikket bliver 1,5 pct.-obligationerne nemlig ikke handlet lige så meget som 2 pct. obligationerne, fordi de ikke er lige så udbredte. Derfor kan boligejere ikke være sikre på den større gevinst, som de i teorien burde forvente ved en rentestigning. 

"Med en illikvid serie, der ikke bliver handlet så ofte, så er kursdannelsen ikke helt så effektiv. Det allerværste, der kunne ske, ville være, hvis boligejeren ved indfrielse ville blive nødt til at bruge sin mulighed for at opsige lånet til kurs 100. Det er ikke særlig slemt - hvor slemt, det er, afhænger af, hvor tæt lånet er på kurs 100. Men man kan ikke være sikker på, at lånet er lige så kursfølsomt, som det er i teorien," siger Martin Riedel.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordea ramt af ny udbyttesag: Banken brugte skattefinte i milliardfond i Nykredit

May får opbakning til brexit-aftale i kabinettet

Nordea fortryder: "Vi vil ikke være den bank, som vi var dengang"

ATP-boss kan ikke huske formål med udbyttefond

Ændrede fokus efter hjerneblødning: Gazellevinder i Syddanmark er vokset 3000 pct på fire år

Genmab fastholder helårsprognose - "Det er ganske positivt"

Analytiker: Her er højdepunkterne i Genmabs regnskab

Skat kritiseres for mangelfuld kontrol af bileksport

Aktier: Regnskab sendte Mærsk i svingninger