Kryptovalutaer tager et solidt synkront spring opad
En bitcoin-farm i Canada.
Foto: Christinne Muschi/Ritzau Scanpix
Solide og synkrone stigninger er set de seneste 24 timer i kryptovalutaer som bitcoin, ethereum, litecoin, ripple.

De fire kryptovalutaer stiger med henholdsvis 3,9 pct., 5,2 pct., 6,6 pct. og 4 pct., men der er også synlige stigninger til mange af de andre kryptovalutaer som bitcoin cash (8 pct.), stellar (4,4 pct.) og cardano (5,5 pct.) – alle stigninger ifølge coinmarketcap.com.

Stigningerne er dog slatne sammenlignet med de kursspring, der blev set i løbet af 2017, hvor normalen var tocifrede stigninger.

De nye ryk kommer efter, at der har været meget stille på kryptofronten og efter, at hysteriet var på sit højeste i 2017 og ved indgangen til 2018.

I december 2017 kunne man således købe en bitcoin til 19.362,70 dollar for at være helt præcis og ifølge coinmarketcap.com.

Priserne er raslet ned

Siden er prisen på en bitcoin raslet ned, og kan i dag erhverves for 6629 dollar, det skal dog ses i lyset af, at en bitcoin kostede i underkanten af 900 dollar i begyndelsen af januar 2017.

Hvad angår ethereum, der også er en af de mest populære kryptovalutaer, er prisen 474 dollar mod topniveauet på 1389 dollar i begyndelsen af 2018.

Litecoin handles til ca. 83 dollar mod 359 dollar I slutningen af 2017, mens ripple koster 0,465620 dollar mod 3,29 dollar i januar 2018.

I et interview i dag med Bloomberg udtaler topchefen Larry Fink i verdens største kaopitalforvalter, Blackrock, at han "tror, at ingen kunder endnu har ønsket at købe nogen kryptovaluta", men at Blackrock studerer de forskellige kryptovalutaer, deres performance, og at Blackrock studerer teknologien bag, den såkaldte blockchain, men at man ellers venter på en legitimering af markedet, før man vil gå ind på investeringsområdet.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Løkke om Støjberg som V-formand: "Jeg kan ikke gennemskue, om hun har alderen og fysikken til det"

Kronik: Dommedag for boligmarkedet?

Støjberg om at blive V-formand: Jeg har ikke besluttet mig

Løkke til advokater og bankfolk: "Ryd op nu. Ellers gør andre det for jer"

Danske Boligadvokater: Forbrugerrådet Tænk forringer forbrugernes vilkår ved boligkøb

Brexitkaos, budgetkrise og handelskrig - hvad betyder det for dine aktier?

Avis: CIA udpeger kronprins som ansvarlig for Khashoggi-drab

Verdens ældste rubiner gemmer sig i grønlandske miner

Liberal Alliance: ATP-topchef kan ikke fortsætte efter udbyttefinte