Aktier: Mærsk igen sendt til bunds på en ellers afdæmpet dag
Foto: Edgar Su/Ritzau Scanpix
Penge Af
Bølgerne gik ikke særlig højt på aktiemarkedet i Danmark mandag, men A.P. Møller-Mærsk blev dog alligevel ramt af udenlandske strømninger og gik til bunds i C25-indekset.

Dagen gik i høj grad med, at investorerne ventede spændt på meldinger fra mødet mellem den russiske og amerikanske præsident, Vladimir Putin og Donald Trump. Ved lukketid var der ikke kommet nyt fra sammenkomsten i Helsinki.

"Det er næsten ikke til at vide, hvor de kan lande, men det kunne godt være markedspåvirkende. Indtil videre er der rimelig roligt," siger aktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

De imødesete tal for det amerikanske detailsalg i juni fik heller ikke effekt, da de landede stort set som forudset i markedet.

Alt i alt endte C25-indekset med at falde 0,2 pct. til 1127,52., selv om der faktisk var en overvægt af stigende aktier.

Mærsk tilbage i bunden

A.P. Møller-Mærsk fortsatte sin søgang på børsen. Fredag toppede Mærsk B-aktien C25 efter godt nyt om svagt stigende fragtrater og tegn på ro i handelskrigen mellem USA og Kina.

Mandag var det derimod i bunden af indekset, man skulle finde rederiet, da B-aktien tabte 2,4 pct. til 7836 kr. Det var blandt andet skuffende nøgletal fra Kina, hvor industriproduktionen lå under det ventede i juni, der var med til at stække de tunge Mærsk-aktier og dermed C25.

Med den seneste udvikling ligger Mærsk B-aktien 20 pct. lavere end for en måned siden og 27 pct. svagere end ved nytår, når der korrigeres for udbytte.

Analysenyt til Novo Nordisk

Finanshuset Berenberg har løftet kursmålet for aktien i Novo Nordisk, så det nu lyder på 303 kr. mod tidligere 280 kr. Anbefalingen er fortsat "hold", og kursmålet er da også under den aktuelle kurs.

"Aktierne ser ud til at være fuldt værdisat i øjeblikket med tanke på risikoprofilen hen over de næste 18 til 24 måneder," skriver Berenberg i sin analyse.

Novo-aktien sluttede mandagen 0,3 pct. lavere i 315,90 kr.

GN Store Nord og Nordea til tops

Topscorer i C25 blev GN Store Nord, der steg 1,2 pct. til 292,10 kr., uden at der dog var særligt nyt ude om selskabet.

Nordea fik hævet sin anbefaling til "køb" fra "hold" af norske Arctic Securities. Storbanken, der steg 1,0 pct. til 62,76 kr., er aktuel med halvårsregnskab torsdag i denne uge.

Dagen før kommer Danske Bank med sine tal, hvor der ifølge Ritzau Estimates er et meget stabilt indtjeningsniveau i vente. Danske Bank-aktien sluttede 0,1 pct. lavere i 193,75 kr.

Uden for C25 gik en af de største stigninger på den stille børsdag til Zealand Pharma. Biotekselskabet fik sidste uge en ny storaktionær i form af familiefonden Van Herk, som i mandagens Børsen roser virksomheden. Aktien steg mandag 2,3 pct. til 99,20 kr.

I den kedelige ende var der imidlertid store kurstæsk til NPinvestor.com. Fintech-selskabet afslørede et halvårsregnskab med nedjusteringer af prognosen for både 2018, 2019 og 2020 på grund af forsinkelser i opstart af selskabets handelsplatform, Straticator. NPinvestor-aktien, der er noteret på juniorbørsen First North, faldt hele 27,7 pct. til 6 kr.



Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordea ramt af ny udbyttesag: Banken brugte skattefinte i milliardfond i Nykredit

May får opbakning til brexit-aftale i kabinettet

Løkke: Aftale er et stort skridt frem mod bøvlet brexit

Nordea fortryder: "Vi vil ikke være den bank, som vi var dengang"

ATP-boss kan ikke huske formål med udbyttefond

Billedserie: 700 gæster oplevede stemningen da Gazellevinderen blev kåret i Syddanmark

Ændrede fokus efter hjerneblødning: Gazellevinder i Syddanmark er vokset 3000 pct på fire år

Genmab fastholder helårsprognose - "Det er ganske positivt"

Analytiker: Her er højdepunkterne i Genmabs regnskab