Asien: Positive markedsstemning fortsætter op til weekenden
Foto: Scanpix
Markeder Af
De asiatiske aktiemarkeder ligger igen med stigninger så godt som overalt fredag morgen.

Investorerne finder støtte i den amerikanske finansminister Steven Mnuchins udtalelser om, at den amerikanske regering og Kina kan genoptage handelsforhandlinger, under betingelse af at Beijing er villig til at gøre en seriøs indsats for at komme med strukturelle ændringer.

"Nogle ser det som, at kinesiske embedsmænd har reduceret retorikken med det formål at komme tilbage til forhandlingsbordet, måske i lyset af øgede bekymringer om de økonomiske konsekvenser," skriver analytikere fra ANZ i et notat fredag ifølge Reuters.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks uden for Japan ligger med et plus på 0,6 pct.

I Tokyo giver den fortsatte svækkelse af den japanske yen investorerne mod på nye opkøb.

Nikkei-indekset stiger 2,1 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et plus på 1,2 pct.

I Kina er der lidt mere tilbageholdenhed. Shanghai Composite viger 0,1 pct., mens CSI 300-indekset øger 0,5 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks stiger 0,6 pct.

Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et plus på 0,9 pct., Sydkoreas Kospi-indeks stiger 1,1 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger 0,3 pct., mens Sydneys ASX-indeks står til at slutte dagen med et marginalt tab på under 0,1 pct.

Fredag morgen ligger de amerikanske futures med stigninger på 0,3-0,4 pct. 

LÆS OGSÅ: Valuta: Yen svækkes og pund fortsætter torsdagens nedadgående spiral

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +2,1
Topix +1,2
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite -0,1
China CSI 300 +0,5
Taiwan Taiex +0,9
Sydkoreas Kospi +1,1
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI +0,3
Sydney ASX 200 -0,1


Indeksværdi kl. 6.15.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Politiet afspiller hemmelig aflytning: Lars Nørholt erkender løgn

Analytikere efter Danske Banks hvidvaskrapport: Køb

Belgiske eksperter i gruppesøgsmål vil have uvildig granskning af Danske Bank

Mørke skyer i OECD's krystalkugle: Den globale vækst skrumper

Overblik: Storm af nye kursmål til Danske Bank efter hvidvaskrapport

Finanstilsynet genåbner undersøgelse af Danske Bank

Financial Times om Danske Bank: "Noget af den mest skammelige bankadfærd i Europa de seneste år"

Investorer sender Danske Bank i toppen af C25-indeks

Løkke om brexit: May har ikke fået mig til at tro på snarlig løsning