Valuta: Spænding om hvorvidt centralbank intervenerer eller ej
Der er spænding, omkring hvorvidt den kinesiske centralbank vil intervenere i markedet.
Foto: www.colourbox.com/Free
Markeder Af
Markedsdeltagerne i valutamarkedet venter med spænding på at se, om den kinesiske centralbank, People's Bank of China, vil intervenere for at styrke den kinesiske yuan, efter at valutaen har brudt et psykologisk nøglepunkt i den igangværende svækkelse, der er sat ind på baggrund af handelskrigen med USA.

Natten til torsdag svækkedes offshore yuan til knap 6,73 yuan per dollar, og selvom valutaen siden har stabiliseret sig på 6,7150 yuan torsdag morgen, er onshore yuan godt i gang med at bryde 6,70 yuan per dollar efter at have sluttet onsdagens handel i 6,6750 yuan per dollar.

Tidligere i indeværende måned var People's Bank of China på stikkerne i samme sekund, den kinesiske valuta blev svækket til 6,70 yuan. Samtidig indikerede centralbankens topfolk, at valutaen vil blive holdt stabilt og ikke blive anvendt som et våben i handelstvisten med USA.

Siden er spændingerne mellem verdens to største økonomier eskaleret, og truslerne om enorme toldtariffer og gengældelse af samme har vejet tungt på Kinas finansielle markeder.

Yuan er svækket mere end 4 pct. over den seneste måned, og Shanghais primære aktieindeks, China Shanghai Composite, er faldet til et toårigt lavpunkt.

Statslige medier har opfordret til ro, mens Xinhua News Agency for nyligt har noteret, at bevægelsen i aktivpriserne ligger inden for et kontrollerbart interval.

"Fixingen (valutanoteringen, red.) vil sandsynligvis fungere som det primære værktøj for intervention nu," vurderer valutastrateg Gao Qi fra Scotiabank i Singapore over for Bloomberg News.

Han mener, at hvis ikke det virker, vil centralbanken sandsynligvis komme med verbal intervention for at bremse tempoet i svækkelsen for at undgå panik.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kryptokollaps rammer Mærsk-veteraners sats

Kryptokollaps rammer Mærsk-veteraners sats

Medie: Tesla og Elon Musk bliver efterforsket for bedrageri - aktien dykker

Stenrig Novo-fond køber hurtigtvoksende selskab i milliardhandel

Enighed i rød blok: Klar til at omgøre medieforlig efter valg

Analyse: Ole Andersens hvidvasktjekliste

Coloplast-chef: Nye produkter skal accelerere væksten

Samlet pris for Trumps krig: 3000 mia kr

Overblik: Det ved vi om Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse