Valuta: Sidelæns handel i risikoavers markedstilstand
Foto: Scanpix
Markeder Af
De store valutaer handles for det meste sidelæns tirsdag morgen, hvor investorerne finder støtte til den fælleseuropæiske euro i bilæggelsen af en politisk strid i Tyskland, som i værste fald havde truet med at vælte forbundskansler Angela Merkels regering.

Euro svækkedes mandag, efter at den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, truede med at træde tilbage. Men senere opnåede hans parti, CSU, en aftale med Merkels kristelige demokrater (CDU) om immigration, og truslen om fratrædelse blev trukket tilbage.

"Bekymringer for euro er reduceret midlertidigt, men det underliggende migrations- og flygtningetema vil fortsat være en potentiel risikofaktor," siger seniorstrateg Shin Kadota fra Barclays til Reuters.

Udover de tyske politiske problemer koncentrerer markedsdeltagerne sig om handelsstridighederne, der lægger bånd på råvarevalutaer som australske dollar og valutaer i de nye økonomier, hvor sårbarheden over for en nedgang i samhandelen er størst.

"Der er et stærkt element af risikoaversion, der genereres af de handelsmæssige bekymringer, bag dollars seneste styrkelse. Dollar er kun styrket, på grund af at emerging markets- og råvarevalutaer er svækket på baggrund af risikoaversion," siger chefvalutastrateg Masafumi Yamamoto fra Mizuho Securities ifølge Reuters.

Han påpeger, at et lands store underskud på betalingsbalancens løbende poster normalt vil resultere i en svækket valuta i et miljø med risikoaversion, men det udlignes af den høje dollar-likviditet.

Euro koster tirsdag morgen 1,1630 dollar mod 1,1595 dollar mandag eftermiddag, og dollar koster samtidig 110,90 yen mod 110,75 yen mandag eftermiddag.

Dermed går der 128,20 yen på en euro tirsdag morgen mod 128,30 yen mandag eftermiddag.

Blandt de råvarebundne valutaer er australske dollar en anelse styrket, men dog fortsat tæt på det svageste niveau i to år på baggrund af valutaens følsomhed over for forskydninger i Kinas efterspørgsel efter råvarer.

Den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, holder det månedlige pengepolitiske møde tirsdag, og det betragtes som sikkert, at renten fastholdes på 1,5 pct.

I stedet er fokus på, om centralbanken nævner de seneste handelsspændinger mellem USA og Kina.

Australsk dollar koster tirsdag morgen 0,7340 amerikansk dollar mod 0,7310 dollar mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


Pensionsselskaber: Kunderne skal betale regningen for rød bloks finansskat

Boris Johnson er favorit til at erstatte Theresa May - her er kandidaterne i konservativt lederopgør

Analyse: Trump trækker valutavåbnet for at skræmme kineserne

Mærsk vil lave flere aktie-tilbagekøb senere

Hummelgaard om ny aktieskat: "Vi har stadig finansielle markeder, der er alt, alt for spekulative"

Efter sløjt nøgletal for amerikansk økonomi: Nu venter markedet tre rentedyk fra Powell inden 2021

Efter ni år med Frøsig i Sydbank: Aktionærerne har intet tjent

Analyse: Mays afløser har tre muligheder