Penge Af
Det danske obligationsmarked indledte fredag med stigende renter som reaktion på en aftale mellem EU-landene for at dæmme op for migrationen til Europa, men efter at have toppet midt på formiddagen begyndte renterne stille og roligt at bakke igen - før de til slut bevægede sig under niveauet fra om torsdagen.

Renten på den tiårige danske statsobligation toppede i løbet af formiddagen i 0,36 pct. svarende til en stigning på 3 basispoint, men eftermiddagens tilbagefald sendte renten tilbage i 0,32 pct., som var 1 basispoint lavere end torsdag.

Den pressede tyske forbundskansler Angela Merkel kaldte sig selv "optimist" efter EU -landene migrantaftale, men spørgsmålet er, om aftalens indhold er nok til at tilfredsstille Tysklands indenrigsminister og leder af CSU, Horst Seehofer, som i midten af juni truede med at lukke grænsen for migranter, hvis Merkel ikke inden 1. juli havde fundet en europæisk løsning på migrationspolitikken.

Den umiddelbare vurdering på finansmarkedet var dog, at de politiske spændinger var blevet reduceret med aftalen, og euro oplevede da også en mærkbar styrkelse, mens aktierne steg - og renterne ligeså - til at starte med.

Markedsdeltagerne blev desuden præsenteret for et første estimat for udviklingen i forbrugerpriserne i eurozonen i juni. Det viste som ventet en inflation på 2,0 pct. mod 1,9 pct. måneden før. Kerneinflationen ligger dog blot på 1,0 pct., hvilket ligger langt fra målsætningen hos Den Europæiske Centralbank (ECB) om en inflation på tæt på, men under 2 pct.

Fra USA kom der ligeledes inflationstal. Den amerikanske centralbank, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål, kerneinflationsindikatoren PCE Core, viste en stigningstakt på 2,0 pct. på årsbasis i maj, mens priserne steg med 0,2 pct. i forhold til måneden før.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News estimeret en fremgang på 1,9 pct. på årsbasis og 0,2 pct. på månedsbasis.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ambitiøst ædelstensfirma har kurs mod graven

Aktiechef: Rentenedsættelser vil understøtte aktierne - men bankerne vil blive ramt

Analyse: Powell sendte amerikanske aktier marginalt op - men der er absolut ingen garanti for, at stigningerne fortsætter i Europa torsdag morgen

Morgenbriefing: Traditionelt TV i frit fald, store it-firmaer taber omsætning til det offentlige

Mens du sov: Aktierne bliver sendt i vejret efter Fed-melding

Forskningschef: Vi kan hente 50 mia. kr., hvis folk i job arbejder mere

Bavarian Nordic påbegynder fase 3-forsøg med frysetørret koppevaccine

Investor Live: Rentemelding styrer markederne i grønt