Penge Af
Trods de seneste dages trusler om en mere omfattende handelskrig, stiger flere af de ledende indeks i Europa tirsdag middag.

Således stiger FTSE 100 i London, CAC 40 i Paris og Dax i Frankfurt alle med 0,5 pct. Det paneuropæiske indeks, Stoxx 600, går samme vej med en stigning på 0,4 pct.

Mere surt ser det ud på det danske marked, hvor C25 falder med 1,1 pct.

Trods stigningen tirsdag er Stoxx 600 samlet set faldet 2,7 pct. siden nytår. Det tillægges blandt andet skuffende økonomiske nøgletal fra eurozonen de seneste par måneder.

Overfor Reuters vurderer Chris Hiorns, der er kapitalforvalter ved Edentree, at billedet vil være anderledes og aktierne stige, hvis man ser en mere regulær og robust vækst i Europa.

- Noget, der kan udløse det, er, at Trump stopper sin handelskrig med Kina, siger Chris Hiorns til Reuters.

Øverst i det grønne Europa finder man den franske leverandør af betalingsløsninger, Ingenico Group, der ifølge Bloomberg News er i opkøbsspotlyset fra flere potentielle investorer. Bloomberg nævner blandt andet Bain Capital, der i 2014 var en af køberne af danske Nets.

Ingenico Group stiger 6,6 pct. 79,80 euro.

Nederst i indekset finder man et dansk islæt i form af medicoselskabet Ambu, der falder med 6,8 pct. til 209,40 kr. Aktien har vist store udsving, siden den blev en del af C25-indekset i sidste uge. Mandag steg den med 6,6 pct., efter at amerikanske JPMorgan ifølge Bloomberg indledte dækning af aktien med anbefalingen "overvægt".

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


EU vil åbne budgetsag mod Italien

Aktier: Ambu styrede C25 til samlet plus

Stærkt nøgletal: Investorerne kan nu trække vejret lettere

Fynsk robotselskab er klar til børsen: Tegningsordrer for over 100 mio kr

Fire danskere har tippet amerikansk børstilsyn om svindel

Genmab-aktien i stort fald - få analytikerens forklaring her

Aktionær i børsklar sparekasse: Jeg sælger klokken 09.00

Storbank: Novo Nordisks diabetespille vil vokse med raketfart

Carnegie: Markedet vil reagere hårdt hvis italienske politikere ikke makker ret