Markeder Af
Der bliver solgt lidt ud af de mere sikre værdipapirer i torsdagens foreløbige handel, da renterne på obligationsmarkedet går en smule op.

Ved middagstid bliver den toneangivende tiårige danske statsobligation handlet med en rente på 0,51 pct., hvilket er 2 basispoint højere end onsdagens slutniveau.

Udsalget af statsobligationer sker frem mod eftermiddagens afslutning af det seneste møde i Den Europæiske Centralbank (ECB), som ifølge estimater fra Bloomberg News ikke vil ændre ved de nuværende renteniveauer, men hvor der i stedet kan komme nyt om det igangværende opkøbsprogram af statsobligationer.

I øjeblikket står opkøbsprogrammet og dets månedlige opkøb af statsobligationer for 30 mia. euro til at løbe frem til og med september, og efter flere års robust vækst tyder meget på, at ECB snart er parat til at fastlægge den endelige udløbsdato.

- Vi tror dog, at ECB vil vente med den formelle annoncering til næste møde den 26. juli. Men særligt efter sidste uges kommentarer fra ECB's cheføkonom, Peter Praet, er muligheden for en udmelding allerede i dag bestemt til stede, siger senioranalytiker Tommy Steg fra Jyske Bank.

I Jyske Bank forventer man, at ECB vil forlænge opkøbene til også at omfatte fjerde kvartal og samtidig halvere opkøbsomfanget til 15 mia. euro per måned. Det skal lede frem til en afslutning ved årsskiftet.

- Vi venter så, at ECB's første renteforhøjelse på 15 basispoint bliver en realitet i juni 2019, men herefter tror vi ikke på yderligere forhøjelser, hvis vi får ret i vores kald på amerikansk recession sidst i 2019.

- Markederne har svinget meget i forbindelse med den italienske politiske krise, men er lige nu priset til en renteforhøjelse på 10 basispoint i juli 2019 og yderligere 15 basispoint i december, siger Tommy Steg.

Ud over meldingerne fra ECB vil investorerne torsdag holde øje med en stribe amerikanske nøgletal, da der kommer tal for nytilmeldte ledige og detailsalg.

Onsdag aften var der også nyt fra den amerikanske side af Atlanten, da centralbanken, Federal Reserve, som ventet løftede sin ledende rente med 25 basispoint til intervallet 1,75-2,00 pct. Samtidig blev der indikeret, at der nu ventes fire rentestigninger i år mod tidligere blot tre.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Sagsøgt for udbyttesvindel: Jeg har aldrig talt med Shah

Nordea og Danske Bank: "Ingen planer om færre filialer"

Per Hansen: Musk er et must for Tesla

Forbrugerråd: Konkurrencen fungerer ikke i tandlægebranchen

Falck-boss tilfreds i nyt regnskab: Men der er lang vej igen

Pepsi sikrer sig Sodastream i milliardhandel

Pandora og A.P. Møller - Mærsk til tops i grønt C25

"Vi var et tohovedet monster der gjorde alt sammen"

Mette Frederiksen dykker kraftigt på troværdighed i statsministerduel