Fitch forudser gradvist fald i olieprisen de kommende år
Foto: Brendan McDermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Penge Af
Amerikanske Fitch har løftet sine forventninger til olieprisen for de kommende to år, og i år forudser kreditvurderingsinstituttet nu, at priserne på den europæiske referenceolie, Brent, i gennemsnit ventes at lande på 70 dollar per tønde i år, mens Fitch venter et fald til 65 dollar per tønde næste år, skriver Bloomberg News.

Tidligere lød forventningen på 57,50 dollar per tønde for begge år.

Olieprisen har fået et løft i løbet af 2018, da blandt andet geopolitiske spændinger og begrænset produktion i Venezuela er faldet sammen med en øget efterspørgsel, skriver nyhedsbureauet.

I løbet af de kommende år forudser Fitch en gradvis sænkning af priserne, og i 2020 tror kreditvurderingsinstituttet, at prisen på en tønde Brent-olie vil falde til 57,50 dollar i gennemsnit, mens WTI-olien vil koste 55 dollar per tønde, fremgår det af meddelelsen fra Fitch.

En tønde nordsøolie, Brent, koster onsdag 75,66 dollar per tønde, hvilket er lidt lavere end de 76,60 dollar, som en tønde kostede tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie koster 65,93 dollar onsdag eftermiddag. Til sammenligning lød prisen på 66,49 dollar per tønde klokken 17.00 tirsdag.

Siden årets start er olieprisen steget omkring 16 pct. for nordsøoliens vedkommende, mens den amerikanske referenceolie er steget omkring 10 pct. Hvis man ser på udviklingen i løbet af de seneste 12 måneder lyder stigningen på henholdsvis omkring 49 pct. og 37 pct.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Riis' Falck-plan giver pote: "Nogle tiltag har gjort ondt"

Altan.dk får ny ejerkreds: "Vi har fået firmaet på rette køl igen"

Tesla til tælling - aktien under voldsomt pres i formarkedet

Boozt.com-boss om Amazons danske indtog: "Jeg er bange hver eneste dag, og tænker over alt der kan presse os"

BRF hæver bidragssatser på flere lån: "Taberne er helt klart dem, som skal have F3-lån"

Mærsk-boss: USA's økonomi bliver hårdest ramt i handelskrig

Medie: Skat stævner briter på stribe i udbyttesag