Elgiganten-ejer ramt af hackerangreb: Aktien falder på børsen
Foto: Thomas Lekfeldt/ Ritzau Scanpix
Penge Af
Britiske Dixons Carphone, der blandt andet ejer kæden Elgiganten, falder onsdag formiddag på børsen i London efter at have oplyst om et større hackerangreb mod virksomheden.

Ifølge Dixons Carphone er næsten 6 mio. betalingskort berørt af hackerangrebet, hvor hackere forsøgte at få uautoriseret adgang til kundernes personlige data. Det skriver Bloomberg News.

Herudover er hackerne ifølge Dixons Carphone lykkedes med at få adgang til 1,2 mio. filer indeholdende eksempelvis kunders navne samt adresse eller e-mail-adresse.

Ud fra de foreløbige undersøgelser er der imidlertid endnu ingen tegn på, at de lækkede data er blevet misbrugt.

"Digital kriminalitet er en konstant kamp for forretninger i dag, og vi er fast besluttet på at overkomme denne hurtigt udviklende udfordring," siger Alex Baldock, der er administrerende direktør i Dixons Carphone, i en meddelelse.

Onsdag formiddag falder Dixons Carphone-aktien 3,8 pct. til 190,30 pence. Det er det tredjestørste fald i det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Sagsøgt for udbyttesvindel: Jeg har aldrig talt med Shah

Nordea og Danske Bank: "Ingen planer om færre filialer"

Per Hansen: Musk er et must for Tesla

Forbrugerråd: Konkurrencen fungerer ikke i tandlægebranchen

Falck-boss tilfreds i nyt regnskab: Men der er lang vej igen

Pepsi sikrer sig Sodastream i milliardhandel

Pandora og A.P. Møller - Mærsk til tops i grønt C25

"Vi var et tohovedet monster der gjorde alt sammen"

Mette Frederiksen dykker kraftigt på troværdighed i statsministerduel