USA-luk: Stille dag på aktiemarkedet - nu venter investorerne på Fed
Federal Reserve i Washington.
Foto: Kevin Lamarque Ritzau Scanpix
Det amerikanske aktiemarked gjorde ikke meget væsen af sig efter det storpolitiske møde mellem toplederne USA's præsident Donald Trump og Nordkoreas Kim Jong-un.

S&P 500 steg med 0,17 pct., Dow Jones faldt  med 0,01 pct, og Nasdaq steg med 0,57 pct. Det er anden dag i træk med meget beskedne bevægelser.

Analytikere vurderer, at de kommende reaktioner fra den amerikanske centralbank, Fed, vil have en langt større indflydelse på markederne.

Grundlæggende har markederne ikke reageret særlig kraftigt på topmødet. Det er ud fra en vurdering af, at aftalen imellem de to statsledere i bedste fald vil blive effektueret over en årrække.

På selskabsniveau var den amerikanske højdespringer Independant  Oil & Gas PLC, der steg med ikke mindre end 5,24 pct. Stigningen var affødt af efterspørgsel fra investoren Burggraben Holding, der købte 5,1 pct. af Independantaktierne.

Nederst lå Anglo American PLC, der faldt med -3,24 pct. Faldet kom efter offentliggørelsen af M&G's planer om købe Anglo Americans britiske hovedsæde i London og udvikle det til domicil for et mineselskab på en 25-årig lejekontrakt.

I Storbritannien var regeringschef Theresa May i svære forhandlinger om brexit, men trak sig sejrrigt ud.

Med et kompromisforslag vandt hun en afstemning i parlamentet over lovgivere, der ønsker et tæt forhold til EU.

Det første forslag ville have givet parlamentet fuld vetoret over en skilsmisseaftale, som regeringen måtte indgå med EU.

Mays indrømmelse betyder fortsat, at lovgiverne vil få mere magt, hvis det ikke lykkes hende at forhandle en aftale færdig om britisk exit fra EU.

Men med kompromisforslaget vil parlamentet ikke - som i det oprindelige forslag - få mulighed for at sende regeringen tilbage til Bruxelles for at forhandle en bedre aftale.

Under debatten i Westminster tidligere på dagen advarede brexit-minister David Davis parlamentet om, at regeringen aldrig vil finde sig i at skulle "omgøre brexit".

"Regeringen kan ikke demonstrere den nødvendige fleksibilitet for at sikre en vellykket aftale, hvis dens hænder er bundne midtvejs i denne proces," advarede han.

Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Sagsøgt for udbyttesvindel: Jeg har aldrig talt med Shah

Nordea og Danske Bank: "Ingen planer om færre filialer"

Per Hansen: Musk er et must for Tesla

Forbrugerråd: Konkurrencen fungerer ikke i tandlægebranchen

Falck-boss tilfreds i nyt regnskab: Men der er lang vej igen

Pepsi sikrer sig Sodastream i milliardhandel

Pandora og A.P. Møller - Mærsk til tops i grønt C25

"Vi var et tohovedet monster der gjorde alt sammen"

Mette Frederiksen dykker kraftigt på troværdighed i statsministerduel