Penge Af
A.P. Møller-Mærsks regnskab for de første tre måneder af 2018 kan gå hen og trække det danske aktiemarked ned, når handlen starter torsdag morgen. Søren Skou, der er topchef i Mærsk, kalder det opnåede resultat for "utilfredsstillende på den korte bane".

Onsdag sluttede eliteindekset C25 i 1143,74 svarende til et yderst marginalt fald i forhold til tirsdagens lukkeniveau. Og det fald kan forstærkes torsdag.

  A.P. Møller-Mærsk klarede sig værre end ventet i første kvartal. Resultaterne betegnes af Mærsk selv som utilfredsstillende, og ledelsen har søsat en række kortsigtede initiativer for at genskabe lønsomheden.

Driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, lød på 669 mio. dollar af de fortsættende aktiviteter, hvilket er en fremgang fra 638 mio. dollar i samme kvartal året før. Resultatet var svagere end ventet, da analytikerne ifølge Ritzau Estimates havde ventet et driftsoverskud på 845 mio. dollar i kvartalet.

Omsætningen var på 9253 mio. dollar mod 7101 mio. dollar i første kvartal 2017. Analytikerne havde ventet en omsætning på 8761 mio. dollar i kvartalet. Og på bundlinjen fik Mærsk et overskud på 2762 mio. dollar mod et plus på 233 mio. dollar året før. I resultatet indgår gevinst fra salget af Maersk Oil i marts, der gav en gevinst på 2,6 mia. dollar. Analytikerne havde ventet et overskud på 2248 mio. kr.
  Mærsk-direktør Søren Skou vil implementere initiativer for igen at skabe profitabilitet, fremgår det af selskabets regnskab for første kvartal.

- Imidlertid var vores resultater på den korte bane utilfredsstillende, især i den Ocean-relaterede del af vores forretning. Som svar på de nuværende udfordrende markedsvilkår implementerer vi en række kortsigtede initiativer, så vi igen bliver profitable, og vi fastholder vores guidance for 2018, siger Søren Skou i regnskabet.

B-aktien faldt 0,3 pct. onsdag til 10.150 kr.

I Sydbank ser aktieanalytiker Morten Imsgard, at Mærsk-aktien vil komme under pres i forlængelse af regnskabet. Han venter et kursfald på 3-5 pct. Særligt skuffende var resultatet i Ocean, bemærker Morten Imsgard.

STG MED REGNSKAB

Scandinavian Tobacco Group er ligeledes kommet med regnskab for de første tre måneder af 2018.

Selskabet fik et overskud efter skat på 88 mio. kr. i årets tre første måneder mod 77 mio. kr. i perioden sidste år. Tobaksselskabet fastholder forventningerne i 2018 om en flad til svagt positiv organisk omsætningsvækst og en organisk vækst i det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på mindst 3 pct.

STG steg 1,1 pct. onsdag til 106,80 kr.

I løbet af dagen kommer der regnskaber fra Alm. Brand, H+H, Santa Fe Group, Torm og Fynske Bank.

Udover de regnskabsaktuelle selskaber kan høreapparatselskaberne GN Store Nord og William Demant fortsætte i fokus efter fusionen mellem Sivantos og Widex. GN faldt onsdag 0,7 pct. til 243,30 kr. i modsætning til William Demant, der steg 0,2 pct. til 231,40 kr.

Biotekselskabet Bavarian Nordic, der steg med 3,0 pct. til 192,90 kr. onsdag, kan få lidt medvind fra skidt nyt om ebola. Myndighederne i DRCongo oplyser, at man har registreret et tilfælde af ebolasmitte i byen Mbandaka, der har omkring en million indbyggere. Det oplyser landets sundhedsminister, Oly Ilunga. Bavarian og Janssen begyndte i oktober 2014 et samarbejde om udvikling af en vaccine mod ebola.

ANALYTIKERNE RETTER TIL

Smykkeselskabet Pandora får fortsat opmærksomhed af den negative slags, efter det skuffende regnskab for første kvartal, der blev offentliggjort tirsdag. Pandora har fået en markant nedjustering af kursmålet af 
 HSBC, der dermed stiller sig op i rækken af skuffede analytikere. Kursmålet bankes ned til 590 kr. fra 860 kr., og anbefalingen sænkes til "hold" fra "køb", viser data fra Bloomberg News.

Aktien faldt med 3,8 pct. onsdag til 539,60 kr. efter et fald på 15,5 pct. i tirsdag.

Medicinalkoncernen Lundbeck, der steg med 2,4 pct. til 418,30 kr., får opjusteret kursmålet af finanshuset Jefferies til 365 kr. fra 290 kr., fremgår det af en analyse. Anbefalingen "hold" fastholdes.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


ISS-boss om milliardsalg: "Vi træffer modige valg"

Først faldt de amerikanske aktier dybt - så kom de godt igen: Apple endte 0,7 pct. oppe

Analytiker: Investorerne tager fejl når de sælger massivt ud af teknologiaktier

Analyse: Beroligende ord fra EU redder ikke May

Finansminister Kristian Jensen er frustreret: Vi har brugt tid på de forkerte reformer

MHI Vestas bekræfter: Med i planer om gigantisk offshorepark i Vietnam

Storbank: Læger aner firdobling af Novos vækstmarked

Mange uenige med Jarlov: Massiv kritik af rapport om revisionspligt

Analyse: Hvem skal være topchef, Dybvad?