Danske aktier: Pandora ned igen i dag - men GN taget lidt til nåde
Foto: Ritzau Scanpix
Penge Af
Presset på GN Store Nord aftog lidt hen over onsdagens handel, efter at aktien indledningsvist blev presset hårdt af nyheden om fusion mellem de to konkurrenter Widex og Sivantos.

Og også i det samlede C25-indeks blev stemningen lidt mildere umiddelbart som reaktion på en positiv åbning af den amerikanske aktiehandel. Eliteindekset lukkede i 1143,74 svarende til yderst marginalt fald i forhold til tirsdagens lukkeniveau, efter at indekset ved middagstid lå 0,7 pct. lavere.

GN Store Nord sluttede 0,7 pct. lavere i 243,30 kr. i modsætning til høreapparat-kollegaen WDH, der steg 0,2 pct. til 231,40 kr. Og den udvikling undrer børsmægler i ABG Sundal Collier Anne Sophie Riis.

- Vi så jo, at fusionen måtte være positiv for prismiljøet og konsolidering i branchen som en fordel. Det trækker op for William Demant, og GN burde følge med, mener Anne Sophie Riis.

Når det ikke er tilfældet, kan årsagen være forskelle i de to danske høreapparatselskabers salgskanaler, som gør GN Store Nord mere udsat for konkurrence fra fusionskonkurrenten, som måske kan tænkes at blive mere prisaggressiv, mener ABG Sundal Collier.

Pandora under fortsat pres


Selv for smykkeaktien Pandora blev dagen lidt mildere hen mod slutningen, men det ændrede ikke ved, at aktien faldt 3,8 pct. til 539,60 kr. i bunden af indekset. Dermed fortsatte den ugens nedtur, som tirsdag kostede et kursfald på ikke mindre end 15,5 pct. i anledning af et skuffende regnskab. Fredag i sidste uge kostede smykkeaktien 692,80 kr.

Onsdag føjede børshusene spot til skade med en stribe reducerede kursmål og anbefalinger fra blandt andet Deutsche Bank, ABG Sundal Collier og Nordea, mens den amerikanske hedgefond Melvin Capital øgede sin satsning på kursfald i aktien med udvidelse af sin shortposition.

Revanche til NKT

Omvendt gik det onsdag for den anden af tirsdagens store regnskabsaktuelle selskaber, NKT, der måtte tage et kursdyk på 9,6 pct., efter at selskabet havde erkendt, at også 2019 ville blive et hårdt år.

Men onsdag steg industriaktien 2,4 pct. til 172,60 kr. i en slags revanche, som ifølge Anne Sophie Riis ikke er usædvanlig.

ABG Sundall Collier sænkede i øvrigt sit kursmål for NKT-aktien til 185 kr. fra 200 kr., mens en række hedgefonde - PDT Partners, Worldquant og Macquarie Funds Management Hong Kong - øgede deres shortposition i aktien.

Øverst i indekset sluttede Bavarian-aktien med et plus på 3,0 pct. til 192,90 kr. uden selskabsspecifikt nyt.

Vestas udenfor sin strategi

Vestas var nyhedsaktuel med oplysning om, at selskabet har indgået et partnerskab med det svenske energiselskab Vattenfall og den danske pensionskasse PKA om etablering af et mølleprojekt i Sverige på 353 megawatt. Vestas kommer som led i aftalen til at levere 84 møller af typen V136-4.2 MW til projektet og bliver desuden aktionær gennem overtagelse af en ejerandel på 40 pct. i projektet.

Men aktien reagerede forholdsvist neutralt med en stigning på 0,1 pct. til 437,80 kr.

- Det ligger lidt uden for deres strategi, og det bliver interessant, hvad det kommer til at ende med. Men det giver god mening, og det er med nogle partnere, de kender godt, noterer Anne Sophie Riis.


Nilfisk skuffede

Onsdagens regnskab fra et af de større selskaber kom før åbningen fra Nilfisk. Det viste, at den organiske vækst i årets tre første måneder blev dæmpet til 1,3 pct. som følge af problemer med leveringer og ophobning af ordrer.

Men udfordringen er blevet meget mindre i april, hvor den organiske vækst i har haft fart på, så den i årets første fire måneder lander på 4,4 pct.

Reaktionen blev et minus på 0,2 pct. til 304,50 kr. for aktien.

It-virksomheden NNIT afleverede regnskab tirsdag efter børslukketid, og det var skæmmet af svigtende salg til storkunden Novo Nordisk, som NNIT i sin tid blev udskilt fra.

Det betød, at NNIT måtte nedjustere forventningerne til en omsætningsvækst i lokal valuta på 3-6 pct. i 2018 mod tidligere 4-7 pct. ABG Sundal Collier kvitterede med en reduktion af kursmålet til 180 kr. fra 200 kr., og NNIT-aktien faldt 6,1 pct. til 170 kr.

Den britiske storbank Barclays reducerede kursmålet for forsikringsaktien Tryg til 150 kr. fra 160 kr. og sænkede anbefalingen til "ligevægt" fra "overvægt", mens kursmålet for Topdanmark blev hævet til 302 kr. fra 273 kr. Det skrev Reuters.

Tryg-aktien faldt 1,6 pct. til 142,60 kr., mens Topdanmark steg 0,1 pct. til 293 kr.

/ritzau/FINANS

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Eksperter binder buket af nordiske aktier til et nervøst aktieår: Ingen danske med

Ambu sluttede helt i top i rødt C25 i dag

Robert Uggla og Søren Skou fra Mærsk tilbage helt tæt på toppen i magtbarometer for shippingbranchen

Efter to årtiers skattereformer: Så meget slipper du billigere i skat i dag

Louis Vuitton Moet Hennessy smider milliarder efter luksuriøs hotelkæde: Aktien springer 40 pct. i negativt aktiemarked i USA

Ikke set før - men får stor betydning: Staten vil hæve 48 mia kr i Nationalbanken næste år

Theresa May vil kæmpe videre for garantier efter afvisninger fra EU

Aktiechef: Tydelig nervøsitet lige nu - tegn på stabilisering næste år

BMW 3-serie: Svingmesteren er tilbage i fin form