Penge Af
Der er en smule lettelse på de globale finansmarkeder mandag, hvor investorerne generelt set køber op i aktiemarkedet og sælger de mere sikre papirer fra.

Weekendens angreb i Syrien, der var ledt af USA, har ikke eskaleret situationen, og på obligationsmarkedet giver det sig udslag i rentestigninger.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation stiger 4 basispoint til 0,56 pct., hvilket flugter med udviklingen på de fleste markeder i Europa.

"Man var i sidste uge bekymret omkring den eventuelle handelskrig mellem USA og Kina og Syrien-konflikten, men det er indtil videre ikke faldet så slemt ud, som man kunne frygte, og derfor er der udsalg på alle hylder på rentemarkedet - dog fra nogle meget lave niveauer," siger Morten Hassing Povlsen, der er rentestrateg i Jyske Bank.

En koalition bestående af USA, Frankrig og Storbritannien angreb i weekenden et laboratorium og to militærbaser i Syrien.

Det var en reaktion på forrige weekends angreb med kemiske våben i den syriske by Douma, som Syriens præsident, Bashar al-Assad, beskyldes for at stå bag.

Ud over den geopolitiske situation har investorerne mandag fokus på flere nøgletal fra USA, hvor der bliver offentliggjort statistik for detailsalget i marts og erhvervstillidsindekset Empire Manufacturing for april.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Europæisk vagthund vil kigge på Finanstilsynets rolle i hvidvasksag

Ny formand til Riksdagen: Andreas Norlén er valgt

Dansk aktie er steget 86,7 pct siden nytår - nu venter investorerne i spænding: "Lykkes det, så eksploderer den"

Energistyrelsen udskyder stor auktion i sidste øjeblik: Vil ikke fortælle hvorfor

Rejseselskab nedjusterer og ansætter tidligere Pandora- og Lego-chef: Aktien i stort dyk

Olieprisen stiger til højeste niveau i fire år efter møde i Opec

Hvidvasksag lægger pres på Danske Bank-aktier: "Rapporten har langt fra sat et punktum for sagen"

Hov: Der er milliardunderskud i statens pengekasse

Konsulenthus henter ny adm. direktør fra ATP