USA: Bankregnskaber bukkede under for de høje forventninger
Foto: Kevin Coombs/Ritzau Scanpix
Investorerne kastede sig hovedkulds ind i de amerikanske aktier med fine stigninger til følge, men entusiasmen fes hurtigt ud som luften af en ballon, og de tre ledende aktieindeks faldt og fortsatte retningen stort set hele handelsdagen.

Dow Jones tabte 0,5 pct. og lukker ugen i indeks 24.360, Nasdaq faldt med knap 0,5 pct. til 7106, mens S&P 500 skar 0,3 pct. af og landede i indeks 2656.

På overfladen så det ellers godt ud med hæderlige resultater for første kvartal fra de tre storbanker JP Morgan Chase, Citigroup og Wells Fargo.

Landede over estimaterne

De leverede alle over analytikernes estimater, og det fik markedet til at sende bankaktierne i grønt fra start, men som resten af aktiemarkedet, vendte de med ned.

"De økonomiske resultater var generelt fine, men jeg tror, vi har nogle meget høje forventninger for denne regnskabssæson, og det gør mig en smule nervøs," siger Tom Essaye, investor og grundlægger af The Sevens Reports ifølge Bloomberg.

Lidt mere kras lød kommentaren fra Dick Bove, chefstrateg i Hilton Capital Management til CNBC:

"Hvis du piller deres (bankernes, red.) kapitalforretning og deres engangsbegivenheder ud, viser det sig, at disse banker ikke gør nogen forretning, og det er hovedproblemet," siger Dick Bove ifølge mediet.

Wells Fargo står til milliardbøde

I takt med, at regnskaberne blev gransket, kom det også frem, at Wells Fargo sandsynligvis vil komme til at justere sit regnskab pga. en formodet bøde på 1 mia. dollar (6 mia. kr.) i forbindelse med verserende sager med de amerikanske myndigheder om falske bankonti og påståede forseelser i bankens låneaktivitet vedrørende bil- og huslån.

Faldene i de regnskabsaktuelle banker blev på ca. 2,4 pct. i Citigroup, mens Wells Fargo og JP Morgan Chase begge faldt med ca. 3 pct.

Dagens tre største aktietabere var Under Armour (- 4 pct.), PNC Financial Service Group (- 4 pct.) og Advance Auto Parts (- 3,5 pct.).

På den grønne side tog Alaska Air Group det største hop på 6,2 pct., efterfulgt af F5 Networks (+4,4 pct.) og Broadcom med en fremgang på 3 pct.

På sektorniveau gik især energi-, forsyning- og ejendomsaktierne frem, den store taber var finanssektoren, der samlet led et tab på 1,5 pct.


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Efter hvidvaskskandale i Danske Bank: Europæisk banktilsyn vil kigge på Finanstilsynets rolle

Det svenske parlament har valgt ny formand fra Moderaterne

Megarederi sænker priserne: "Ikke et godt tegn"

Dansk aktie er steget 86,7 pct siden nytår - nu venter investorerne i spænding: "Lykkes det, så eksploderer den"

EU-Kommissionen: Storbritannien har ignoreret fusk ved import af kinesiske varer - skylder 2,7 mia euro

Energistyrelsen udskyder stor auktion i sidste øjeblik: Vil ikke fortælle hvorfor

Norske og russiske aktier nyder godt af olieprishop

Rejseselskab nedjusterer og ansætter tidligere Pandora- og Lego-chef: Aktien i stort dyk

Efter Opec-møde: Olieprisen rammer højeste niveau i fire år