Penge Af
Den positive tendens fortsætter som ventet fredag ved åbningen af det amerikanske aktiemarked. Futures på de tre store amerikanske aktieindeks indikerede stigninger på op til 0,5 pct.

Det brede S&P 500-indeks stiger fredag efter ti minutters handel med 0,4 pct. til 2676,44. Dow Jones-indekset stiger ligeledes 0,4 pct. til 24.578,54, mens Nasdaq stiger 0,5 pct. til 7176,17.

Torsdag leverede verdens største kapitalforvalter, Blackrock, et stærkt kvartalsresultat. Aktien i Blackrock steg 1,5 pct. efter et kvartalsoverskud over det ventede, hvilket var med til at trække hele finanssektoren 1,8 pct. op. Den fortsætter op fredag med 0,5 pct.

Inden børstid leverede JPMorgan, Citigroup og Wells Fargo tal. Med den brede pensel var de alle bedre end ventet, men modtagelsen forskellig.

Indtægterne hos den amerikanske investeringsbank JPMorgan var højere end ventet i årets første kvartal. JPMorgan-aktien falder dog 0,9 pct.

Citigroup overraskede positivt med indtjeningen i første kvartal.

"Selv om markedsforholdene har været uens indtil videre i år, viser vores første kvartalsresultat vores evne til at levere," siger topchefen, Michael Corbat, i en kommentar.

Citigroup stiger 0,6 pct.

Wells Fargos indtægter faldt til 21,9 mia. dollar i første kvartal af i år, men indtjeningen var bedre end ventet. Aktien falder 1,9 pct.



Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Efter hvidvaskskandale i Danske Bank: Europæisk banktilsyn vil kigge på Finanstilsynets rolle

Det svenske parlament har valgt ny formand fra Moderaterne

Dansk aktie er steget 86,7 pct siden nytår - nu venter investorerne i spænding: "Lykkes det, så eksploderer den"

EU-Kommissionen: Storbritannien skylder 2,7 mia euro

Energistyrelsen udskyder stor auktion i sidste øjeblik: Vil ikke fortælle hvorfor

Norske og russiske aktier nyder godt af olieprishop

Rejseselskab nedjusterer og ansætter tidligere Pandora- og Lego-chef: Aktien i stort dyk

Efter Opec-møde: Olieprisen rammer højeste niveau i fire år

Hvidvasksag lægger pres på Danske Bank-aktier: "Rapporten har langt fra sat et punktum for sagen"