Penge Af
Efter den negative tendens tirsdag henter det danske eliteindekt, C25, en lille smule tilbage, da det åbner med en smal stigning. Ørsted ligger øverst med en stigning på 1,4 pct. Novozymes ligger i den anden ende med et fald på 1 pct.

Kort efter handelsstart stiger C25-indekset 0,1 pct. til 1133,30.

Danske Novo Nordisk har fået løftet kursmålet af franske Société Générale. Det kan umiddelbart efter handelsstart mærkes på aktien. Det nye kursmål lyder på 230 kr., hvor det tidligere var 212 kr. Anbefalingen har franskmændene ikke pillet ved, da den fortsat lyder på "sælg". Det viser data fra Bloomberg News.

Novo Nordisk-aktien stiger 0,1 til 302,35 kr.
  Smykkeselskabet Pandora får nyt fra den amerikanske smykkekæde Signet Jewelers, der gennem kæden Jared forhandler Pandoras smykker. Det amerikanske selskab fremlægger regnskab for fjerde kvartal onsdag, og det ventes at lande ved middagstid. Aktien stiger 0,1 pct. til 604 kr.

Øverst i indekste ligger Ørsted med et plus på 1,0 pct. uden selskabsspecifikt nyt.

JYSKE BANK MED KØBSTILBUD

Investorerne vil holde øje med Jyske Bank, der har fået opgraderet anbefalingen fra Nordea til "hold" fra "sælg". Det viser data fra Bloomberg News.

Tirsdag lagde Jyske Bank et frivilligt købstilbud på Nordjyske Bank. Tilbuddet fik især Nordjyske Bank-aktien til at skyde i vejrs, og den lukkede med en stigning på 39,5 pct. i 166 kr. Købstilbuddet lød på 170 kr. per aktie for Nordjyske Bank, som banken fra Silkeborg i forvejen ejer 38,47 pct. af.
  Tilbuddet vil, såfremt det accepteres af aktionærerne, give en præmie på 43 pct.

Aktien i Silkeborg-banken var topscoreren i C25-indekset, den lukkede 1,9 pct. højere til 390,8 kr.

TO REGNSKABER UDEN FOR C25

Onsdagen byder på to regnskaber uden for C25-indekset. Det er H+H International, der offentliggjorde regnskabet onsdag morgen, og Newcap Holding, der offentliggør resultater for 2017.

H+H International havde højere salgspriser, og det gav indtjeningen et løft i 2017. H+H løftede i 2017 omsætningen med 11 mio. kr. til 1622 mio. kr., som resultat af de højere priser, mens en svækkelse af pund trækker i den anden retning. På organisk basis er der tale om en fremgang på 3 pct.

For 2018 venter H+H en organisk vækst i omsætningen på 5 pct. og et EBITDA-overskud før særlige poster på 350-390 mio. kr. Efter resultatet skruer H+H op for sine langsigtede mål, så selskabet nu går efter at levere en overskudsgrad (EBIT) på mindst 11 pct. Den tidligere forventning var 8-10 pct.

H+H varsler en kapitaludvidelse på 500 mio. kr. for at justere kapitalstrukturen, og aktien falder 1,3 pct. kort efter åbningen.

Newcap Holding har nedjusteret forventningerne til 2017 og ser nu et negativt driftsresultat (EBITDA) på minus 16 til 0 mio. kr.

Derudover fragår retten til udbytte fra selskabsaktierne i GN Store Nord og Novozymes. GN har vedtaget at udbetale 1,25 kr. i udbytte, mens Novozymes udbetaler 4,5 kr., derfor vil det være forventeligt, at se kursfald i de to aktier, der svarer til, at aktien falder med omkring samme beløb.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Hvem bliver den nye topchef i Danske Bank? Få et overblik over mulige kandidater her

Analyse: Lær lønforhandling af Kåre Schultz

Sydbank sænker Danske Bank-anbefaling: "Vi savner simpelthen en konklusion"

Trump presser igen Opec for lavere oliepriser

Vognmænd stævner EU-Kommissionen i sag om statsstøtte til Postnord

Aamund tordner: Idiotisk at få millioner for dårlig ledelse

May under pres: Fremlægger ny plan for at nå brexit-aftale

Kæmpe flyfusion kan være undervejs: Flygiganter i drøftelser

Her er de nye kursmål for Danske Bank: Analytikerne har fokus på nedjusteringer