USA-aktier stiger for fjerde dag i træk: "Markedet har opdaget, at økonomien stadig har det fint"
Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier lod sig ikke slå ud af de overraskende stærke inflationstal, der kom frem onsdag eftermiddag dansk tid.

Nøgletallet, der var længe ventet af økonomer og investorer verden over, gav frygt for røde finansmarkeder. Men selvom aktierne faldt en smule, da handlen blev sat i gang, lukkede de tre store, ledende aktieindeks i USA med pæne plusser.

Nasdaq førte an med et plus på 1,86 pct., mens S&P, der er en samling af de 500 største, børsnoterede selskaber i USA, kunne fremvise en stigning på 1,34 pct. ved lukketid. Det industritunge Dow Jones gik frem med 1,03 pct. – og er dermed pludselig tilbage i et samlet plus for 2018.

"Det er nærmest som om at markedet har opdaget, at økonomien stadig har det fint," siger seniorstrateg i Boston-baserede LPL Financial, Ryan Detrick, til det amerikanske nyhedsmedie CNBC.

Han forventer dog stadig mere uro i markederne i de kommende uger.

Fremgangen i dagens handel på Nasdaq var trukket frem af stigninger hos bl.a. det sociale medie Facebook, hvis aktie sprang frem med 3,68 pct.

Andre store tech-firmaer som Amazon og Netflix noterede plusser på henholdsvis 2,58 og 2,99 pct.
Derimod gik det den modsatte vej for læskedrikkæmpen Pepsico, der tabte 2,70 pct. af sin markedsværdi onsdag. Selskabet afleverede tirsdag et regnskab, der viste en flad omsætning for fjerde kvartal 2017. 

stvr@borsen.dk


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Riis' Falck-plan giver pote: "Nogle tiltag har gjort ondt"

Altan.dk får ny ejerkreds: "Vi har fået firmaet på rette køl igen"

Tesla til tælling - aktien under voldsomt pres i formarkedet

Boozt.com-boss om Amazons danske indtog: "Jeg er bange hver eneste dag, og tænker over alt der kan presse os"

BRF hæver bidragssatser på flere lån: "Taberne er helt klart dem, som skal have F3-lån"

Mærsk-boss: USA's økonomi bliver hårdest ramt i handelskrig

Medie: Skat stævner briter på stribe i udbyttesag