Aktie-status: Beskeden positiv åbning op til USA-tal
Penge Af
Det danske aktiemarked åbner som ventet højere med kun få aktier i minus.

Vestas ligger i bunden med et beskedent fald efter meldingen om at Ørsted har valgt offshore møller fra Siemens Gamesa til projektet Hornsea 2.

Det danske eliteindeks åbner 0,1 pct. højere i 1104,25. Investorerne kan se frem til en rolig dag, indtil de amerikanske inflationstal kommer i eftermiddag.

Onsdagens inflationstal fra USA har ifølge Nordeas chefstrateg, Philip Jagd, aldrig fået så meget opmærksomhed som nu. Det skyldes, at sidste uges uro på finansmarkederne blev sat i gang af udsigten til højere amerikanske lønstigninger og dermed højere inflation.

ØRSTED VÆLGER SIEMENS-GAMESA MØLLER

Energiselskabet Ørsted meddelte lige før åbningen at selskabet har valgt den tysk-spanske vindmølleproducent Siemens-Gamesa som leverandør af offshore-vindmøller til den kæmpe havvindmøllepark Hornsea 2.

Havvindmølleparken står til at blive verdens største, og vindmølleproducenten, der er konkurrent til danske Vestas, skal levere selskabets SG 8.0-167 DD-møller. Den samlede kapacitet lyder på 1386 megawatt (MW), fremgår det af pressemeddelelser fra de to selskaber.

Vestas falder 0,3 pct. til 421,10 kr. og Ørsted falder ligeledes 0,3 pct. til 361,80 kr.

TDC har været i fokus den sidste uges tid. Mandag offentliggjorde teleselskabet et bud fra et konsortium bestående af PKA, PFA og ATP samt australske Macquarie på 50,25 kr. per aktie. Tilbuddet er blevet anbefalet af bestyrelsen. Ifølge Børsen frygter to analytikere og en ekspert i konkurrenceforhold, at køberne vil mindske konkurrencen og derfor løbe ind i problemer med myndighederne.

Aktien i teleselskabet stiger 0,1 pct. til 49,37 kr.

Novozymes har fået hævet anbefalingen til "hold" fra "sælg" af Nykredit, det skriver Bloomberg News. Kursmålet lyder på 315 kr. Novozymes-aktien stiger 0,6 pct. til 302,30 kr.

FLS FORTSÆTTER HØJERE

Det ser ud til, at FLSmidth kan nyde godt af de store investeringer præsident Trump har planlagt i Amerikas infrastruktur. FLSmidth-aktien stiger 0,6 pct. til 394,90 kr. Tirsdag steg FLSmidth-aktien 1,1 pct.

Onsdag har selskabet fået konkurrent nyt fra tyske Thyssenkrupp.

Den tyske industri- og ingeniørkoncern, der også har aktiviteter, der konkurrerer med FLSmidth inden for opførelse af cementfabrikker, kom gennem første kvartal med et ordinært driftsoverskud, EBIT, på 444 mio. euro mod et estimat på 438 mio. euro ifølge Bloomberg News.

Omsætningen på 9,82 mia. euro var til den skuffende side i forhold til det estimerede salg på 10,2 mia. euro.

Udenfor C25- indekset er der fokus på den danske porebetonkoncern H+H International. Aktien stiger 2,0 pct. til 145,80 kr. Koncernen vil udvide i Storbritannien, på trods af den uro brexit har givet. Regeringslån holder gang i byggeriet. Det skriver Børsen, der oplyser, at det danske selskab vil investere omkring 100 mio. kr. i sine fabrikker i Storbritannien for at kunne følge med i efterspørgslen af familiehuse og lejligheder. H+H-aktien faldt tirsdag 0,2 pct. til 143 kr.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Riis' Falck-plan giver pote: "Nogle tiltag har gjort ondt"

Altan.dk får ny ejerkreds: "Vi har fået firmaet på rette køl igen"

Tesla til tælling - aktien under voldsomt pres i formarkedet

Boozt.com-boss om Amazons danske indtog: "Jeg er bange hver eneste dag, og tænker over alt der kan presse os"

BRF hæver bidragssatser på flere lån: "Taberne er helt klart dem, som skal have F3-lån"

Mærsk-boss: USA's økonomi bliver hårdest ramt i handelskrig

Medie: Skat stævner briter på stribe i udbyttesag