It-selskaber trak amerikanske aktier i plus - for tredje dag i træk
Foto: Pascal Rossignol/Ritzau Scanpix
Penge Af
De amerikanske aktier begyndte sløjt i tirsdagens handel, men sluttede med små plusser i de tre ledende aktieindeks trukket frem af stigninger blandt flere it-selskaber.

Det er tredje dag i træk med grønne tal, og dermed fortsætter markedet med at rejse sig forsigtigt ovenpå de voldsomme fald i sidste uge. 

Nasdaq lukkede med et plus på 0,45 pct., mens S&P, der dækker over de 500 største børsnoterede amerikanske virksomheder, gik frem med 0,26 pct. Det gamle industriindeks Dow Jones nåede akkurat også at få hevet sig i plus på 0,16 pct., efter det ellers længe lignede et værditab. 

Nasdaq blev hjulpet frem af it-selskaber som chipproducenten Nvidia, der steg 2,02 pct., og Amazon, der blev handlet 2,04 pct. over mandagens pris, da gongongen lød for sidste gang. 

Sportstøjsfirma spurtede frem

Apple, der strøg frem med over 4 pct. i går mandag, fortsatte i dag frem i et lidt mere roligt tempo - men dog nok til at være med til at bidrage til den positive stemning på aktiemarkederne i USA. Det skete med et plus på på præcis 1 pct. 

Dagens topscorer var sportstøjsproducenten Under Armour Inc., der i 2015 blev kendt i Danmark for at købe løbeappen Endomondo for 575 mio. kr.

Aktien spurtede frem med hele 16,01 pct. tirsdag, efter selskabet sendte et kvartalsregnskab ud, som overgik analytikernes forventninger. Det skyldes, at der særligt i Asien er kraftig vækst i salget.

stvr@borsen.dk

Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Falck-boss tilfreds i nyt regnskab: Men der er lang vej igen

Nordea og Danske Bank freder filialer

Mette Frederiksen dykker kraftigt på troværdighed i statsministerduel

Aktier: Mærsk trækker fokus i skyggen af handelskrig

Kvinders "nej tak" til risiko afgør investeringsevnerne

Børsen mener: Rød bloks skattetanker er gift for velstanden

Verden rundt: Presset vokser på Teslas topchef

"Lukkede banker betød søvnløse nætter"

Udsigt til positiv start - fokus på Mærsk