Amerikanske aktier i grøn igen efter voldsomme fald: Apple stiger 4 pct
Foto: Mark Lennihan/Scanpix
Penge Af
Efter sidste uges voldsomme aktiefald – den værste uge i to år – lyste de tre ledende amerikanske aktieindeks igen grøn mandag og viste pæne fremskridt.

Opturen var anført af det gamle industriindeks Dow Jones, der lukkede i et plus på 1,7 pct. Nasdaq og S&P 500, der dækker over de 500 største amerikanske virksomheder, fulgte efter med stigninger på henholdsvis 1,56 pct. og 1,39 pct. 

J.J. Kinahan, der er chefstrateg hos den Nebraska-baserede børsmægler TD Ameritrade siger til CNBC, at markedet stadig er ved at finde balancen efter de store dyk.

"Der er stadig mere usikkerhed forude. Det tager nogle uger for markedet at komme sig over," siger han.

Mandag var der solidt comeback til it-aktier som Amazon og Apple, som begge var på en nedadgående rutsjebanetur i sidste uge. De steg begge med over 2,5 pct. 

Apple var faktisk blandt de aktier, der tog det største hop i mandagens handel. En fremgang på 4,0 pct. kunne selskabet notere sig. 

Donald Trump fremlagde mandag sin længe ventede infrastrukturplan, som skal sprøjte i alt 1,5 billioner dollar i veje, broer og lufthavne over de næste ti år. 

Det smittede bl.a. af på den store producent af byggematerialer, Vulcan Materials Co., hvis aktie steg 1,7 pct. på nyheden, mens landets største børsnoterede entreprenørkoncern Fluor Corp. gik frem med 2,4 pct.

stvr@borsen.dk


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Falck-boss tilfreds i nyt regnskab: Men der er lang vej igen

Nordea og Danske Bank freder filialer

Mette Frederiksen dykker kraftigt på troværdighed i statsministerduel

Aktier: Mærsk trækker fokus i skyggen af handelskrig

Kvinders "nej tak" til risiko afgør investeringsevnerne

Børsen mener: Rød bloks skattetanker er gift for velstanden

Verden rundt: Presset vokser på Teslas topchef

"Lukkede banker betød søvnløse nætter"

Udsigt til positiv start - fokus på Mærsk