Penge Af
Det danske obligationsmarked ser mandag morgen ud til at åbne op uden de store ændringer, sammenlignet med da det gik på weekend i fredags.

Dog kan en midlertidig nedlukning af det amerikanske statsapparat påvirke en smule, da investorerne ser ud til at reagere lettere nervøst på weekendens manglende budgetforlig mellem Demokraterne og Republikkerne i Senatet.

- På rentesiden lugter det af højere renter, fordi den amerikanske nedlukning ikke gavner den amerikanske betalingstroværdighed, skriver chefstrateg Philip Jagd fra Nordea i en kommentar.

Fredag lukkede renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 1 basispoint lavere i 0,58 pct., mens den amerikanske af slagsen omvendt steg 4 basispoint for at slutte i 2,66 pct.

Mandag morgen startede det tiårige amerikanske statspapir med at nå sit højeste renteniveau i fire år, da det klatrede op i knap 2,67 pct. Siden har renten sat sig en smule, da statsobligationen bliver handlet med en rente i underkanten af 2,65 pct. Det er næsten uændret i forhold til niveauet, da de danske obligationshandlere gik hjem fredag eftermiddag.

Kalenderen for mandag indeholder stort set ingen makroøkonomiske begivenheder, og investorerne må derfor vente til tirsdag, før de får nye impulser at handle på fra den front.

- Der er ingen nøgletal, der umiddelbart kan påvirke obligationsmarkederne i dag. Obligationsmarkederne vil dog holde skarpt øje med Bank of Japan (som holder pengepolitisk møde, red.) tirsdag nat, skriver makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank i en kommentar.

Mandagens eneste begivenhed, som kan være værd at holde øje med for investorerne, er offentliggørelsen af den seneste prognose for den globale økonomiske vækst fra Den Internationale Valutafond, IMF.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Efter Lehman: Længste aktieoptur nogensinde

USA-luk: Rekordlang aktioptur er en realitet

De bløder og hyler over tørken - men megafarm børsnoteres alligevel i år

Investeringsrådgiver: Jeg er spændt og nervøs over den her handelskrig

Facebook udvikler ratingsystem over troværdighed

Bavarian fortsatte op før luk - Vestas lagde sig i slipstrømmen

Helle Ib: Det kan gå helt galt for Østergaard og Frederiksen

Top 20 netbutikker: Udenlandske virksomheder stormer stadig frem

Tirsdagens aktier: Bavarian og Vestas blev vindere på positiv dag