For første gang nogensinde: Dow Jones lukker over kurs 26.000
Denne investor på gulvet hos Dow Jones kan godt juble igen, som han gjorde her den 29. december. Indekset ender over kurs 26.000 for første gang.
Foto: AFP/Scanpix
Der var grønne tal til alle tre ledende aktieindeks i USA i dagens handel.

Allerbedst så det ud hos Dow Jones Industrial, der steg med 1,2 pct. og lukkede i kurs 26.115. Det er første gang nogensinde, at indekset er lukket i en kurs over 26.000. I går var indekset over 26.000 i løbet af handelsdagen, men det faldt under milepælen igen inden lukketid.

Også S&P 500 gik frem i dagens handel med 0,9 pct. til kurs 2802. Nasdaq Composite steg med 1 pct. til kurs 7298.

"De positive regnskaber er de bedste, vi har set i adskillige år," siger Keith Lerner, chefmarkedsstrateg ved SunTrust Advisory Services til Reuters og fortsætter:

"Det er bare gået op, siden skattereformen blev vedtaget."

Han henviser til den skattereform, som det er lykkes for præsident Donald Trump at få vedtaget.

Boeing flyver afsted

Blandt de positive aktier i dag findes bl.a. Boeing og IBM, som steg med henholdsvis 4,4 og 2,9 pct. 

For Boeings vedkommende skyldes det, at selskabet har offentliggjort, at det indgår et samarbejde med det irske flysædeselskab Adient, der - sjovt nok - skal lave flysæder til Boeings fly.

IBM steg i dagens handel, efter at Barclays hævede kursmålet med 59 dollar til kurs 192.

Smæk til Ford

Mindre heldigt så det ud for Goldman Sachs og Ford i dagens handel.

Goldman Sachs faldt med over 2,2 pct., efter at selskabet kom med regnskab. Det viste et tab i kvartalsregnskabet. Det er første gang i seks år, at det sker for finanskæmpen.

Ford strøg ned med hele 7 pct. i dagens handel, efter at bilfabrikanten kom med et skuffende regnskab.


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Riis' Falck-plan giver pote: "Nogle tiltag har gjort ondt"

Altan.dk får ny ejerkreds: "Vi har fået firmaet på rette køl igen"

Tesla til tælling - aktien under voldsomt pres i formarkedet

Boozt.com-boss om Amazons danske indtog: "Jeg er bange hver eneste dag, og tænker over alt der kan presse os"

BRF hæver bidragssatser på flere lån: "Taberne er helt klart dem, som skal have F3-lån"

Mærsk-boss: USA's økonomi bliver hårdest ramt i handelskrig

Medie: Skat stævner briter på stribe i udbyttesag