Penge Af
Stilfærdigt trillede de europæiske renter nedad i tidsdagens obligationshandel, og ved dansk lukketid lå renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 0,56 pct., som var 1 basispoint lavere end åbningsniveauet og 2 basispoint lavere end ved lukningen af mandagens marked.

Tilsvarende rentebevægelser sås i Tyskland og i Frankrig, hvor de toneangivende satser var faldet op til 3 basispoint ved dansk lukketid, mens renten på den amerikanske T-bond lå tæt på status quo i 2,54 pct.

Dagen bød ikke på nøgletal af afgørende betydning.

Den britiske kerneinflation på 2,5 var lidt lavere end ventet i december. Ifølge Bloomberg News var der ventet prisstigninger på 2,6 pct. blandt økonomerne.

Men det samlede indeks viste helt som ventet prisstigninger på 3,0 pct. Til gengæld sås der lidt højere stigning på årsbasis end ventet i producentpriserne, der blev offentliggjort parallelt med en kortvarig stigning i renten.

Formiddagen bød også på den endelige version af den tyske inflation i december, som var på 1,7 pct. - eller helt som ventet og tidligere offentliggjort ifølge Bloomberg News.

Fra USA kom der tirsdag eftermiddag en skuffende opgørelse af erhvervstilliden i New York-regionen målt ved Empire Manufacturing-indekset.

Indekset faldt til 17,7 i januar mod ventet 19,0 og 19,6 måneden før.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Skraldespanden sluger milliarder: Virksomheder kan lukrere på tabet

Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering

Riis' Falck-plan giver pote: "Nogle tiltag har gjort ondt"

Altan.dk får ny ejerkreds: "Vi har fået firmaet på rette køl igen"

Tesla til tælling - aktien under voldsomt pres i formarkedet

Boozt.com-boss om Amazons danske indtog: "Jeg er bange hver eneste dag, og tænker over alt der kan presse os"

BRF hæver bidragssatser på flere lån: "Taberne er helt klart dem, som skal have F3-lån"

Mærsk-boss: USA's økonomi bliver hårdest ramt i handelskrig

Medie: Skat stævner briter på stribe i udbyttesag