Otte uger efter Dong-exit: Goldman Sachs anbefaler køb af Ørsted-aktie
Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix
Penge Af
Den amerikanske investeringsbank og tidligere storaktionær Goldman Sachs har indledt dækning af Ørsted med anbefalingen "køb" og et kursmål på 400 kr.

Det fremgår af Bloomberg News.

Kursmålet ligger 14,6 pct. højere end slutkursen onsdag på 348,90 kr. for en aktie i Ørsted.

Analysedækningen er indledt, otte uger efter at Goldman Sachs solgte sine sidste aktier i Ørsted, dengang Dong Energy, for 375 kr. per styk.

Det skete efter en kort ejerperiode på omkring fire år.

Goldman afgav i oktober 2013 et tilsagn om at købe aktier i Dong for omkring 8 mia. kr. Efterfølgende blev staten og daværende finansminister Bjarne Corydon (S) beskyldt for at have solgt alt for billigt.

Siden solgte Goldman sin aktiepost på lige under 18 pct. ad flere omgange og nåede samlet at tjene mere end 12 mia. kr. før skat på investeringen.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Falck-boss tilfreds i nyt regnskab: Men der er lang vej igen

Nordea og Danske Bank freder filialer

Mette Frederiksen dykker kraftigt på troværdighed i statsministerduel

Aktier: Mærsk trækker fokus i skyggen af handelskrig

Kvinders "nej tak" til risiko afgør investeringsevnerne

Børsen mener: Rød bloks skattetanker er gift for velstanden

Verden rundt: Presset vokser på Teslas topchef

"Lukkede banker betød søvnløse nætter"

Udsigt til positiv start - fokus på Mærsk