Aktier: Rødt over hele linjen i Asien
Foto: Scanpix
Penge Af
Der bliver malet rødt med den brede pensel på asiatiske aktiemarkeder onsdag morgen. Samtlige aktiemarkeder i hele den fjernøstlige region ligger med kursfald af varierende, men ganske heftige størrelser trukket ned af tirsdagens tab på Wall Street.

MSCI's brede indeks for Asien-Stillehavsområdet uden for Japan falder 0,9 pct.

"Kursfaldene i de amerikanske aktier falder sammen med, at investorerne trækker gevinster i land, før de lukker bøgerne op til årets udgang. En masse af den slags ultimo tilpasning synes allerede at være i gang i emerging market-aktier," siger økonom Kota Hirayama fra at SMBC Nikko Securities i Tokyo til Reuters.

I Japan falder Nikkei-aktieindekset under det 25-dages glidende gennemsnit for første gang siden september. Råvarer, shipping og andre cykliske aktier er under pres, mens en svækket dollar lægger yderligere pres på kursfaldene.

Blandt andet faldende kobberpriser trækker Sumitomo Metal Mining 2,3 pct. ned, mens teknologiaktierne i lighed med Wall Street klarede sig bedre omend blandet.

Halvlederproducenten Sumco stiger 2,1 pct., mens Panasonic må se et fald på 1,0 pct. i øjnene.

Nikkei-indekset dykker 2,1 pct., mens det bredere Topix-indeks ligger med et minus på 1,5 pct.

På det kinesiske fastland og i Hongkong er investorerne også i skidt humør. Shanghai Composite viger 0,9 pct., og det teknologitunge CSI 300-indeks dykker 1,0 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indekset handles 1,7 pct. lavere.

Blandt de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks med et minus på 1,6 pct., og Sydkorea Kospi-indeks dykker 1,1 pct., mens Singapores Strait Times-indeks falder 0,9 pct., og Sydneys ASX-indeks lukker med et tab på 0,4 pct.

De amerikanske futures ligger med minusser på omkring 0,2-0,4 pct. onsdag morgen.

LÆS OGSÅ: Valuta: Fokus på udvikling i Washington, Bruxelles og Dublin

LÆS OGSÅ: Råvarer: Sidelæns handel uden væsentlige prisudsving

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -2,1
Topix -1,5
Hongkongs Hang Seng -1,7
China Shanghai Composite -0,9
China CSI 300 -1,0
Taiwan Taiex -1,6
Sydkoreas Kospi -1,1
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI -0,9
Sydney ASX 200 -0,4

Indeksværdi kl. 06.15.

/ritzau/FINANS

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Godsejere får kæmpe gevinst på cannabisaktie: "At det blev så mange gange pengene igen, det havde vi ikke regnet med"

Medier: Shah ikke den eneste i udbytteskandale

Brint-direktør starter igen nyt firma: Satser 48 mio kr

Ellemann-Jensen: Løkkes velfærdsløfte gælder ikke længere

Det skal huset koste i din landsdel: "I nogle kommuner er priserne nu så høje, at et afslag på 6 pct. nærmest svarer til en årsløn"

Flexelasing er blevet stuerent

Gode råd til at investere i ure: Bliv rigere med tiden

Medie: Ilse Jacobsen har taget ulovlige million-lån