Aktier: Novo-investering til vejrs i blandet Europa
Novo Holdings, som kontrollerer Novo Nordisk, ejer desuden næsten 20 pct. af Convatec.
Foto: Arkivfoto: Scanpix
Penge Af
Britiske Convatec, som danske Novo Holdings ejer 19,95 pct. af, var mandag med en stigning på 3,8 pct. til 188,90 pence blandt de mest stigende aktier i det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks.

Selskabet, der blandt andet laver produkter til sårpleje- og stomibehandling, fik mandag ifølge Bloomberg News løftet sin anbefaling til "køb" fra tidligere "neutral".

Siden Novo Holdings købte sin andel i selskabet i marts, har Convatec dog mistet knap 30 pct. af sin markedsværdi blandt andet som følge af en nedjustering af forventningerne til årets organiske vækst i midten af oktober.

Øverst i Stoxx 600-indekset endte Playtech, som steg 7,1 pct. til 825 pence, efterfulgt af Coloplast med en stigning på 5,4 pct. til 507 kr.

Stoxx 600 steg 0,2 pct., hvilket var bedre end børserne på tværs af Europa, hvor FTSE 100-indekset i Storbritannien steg med 0,1 pct., mens CAC 40-indekset i Frankrig faldt med 0,2 pct., og DAX-indekset i Tyskland faldt med 0,1 pct.

Det hollandske olieservicefirma SBM Offshore endte som mandagens bundskraber med et fald på 13,4 pct. til 13,46 euro.

Mandag oplyste SBM Offshore i en pressemeddelelse, at det har lagt 238 mio. dollar til side til betaling af en forventet bøde, efter at det amerikanske justitsministerium har genåbnet en undersøgelse af selskabet.

Derudover har selskabet ifølge Bloomberg News ikke formået at indgå et forlig med Brasilien i en korruptionssag.



Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Socialdemokratiet vil alliere sig med virksomhederne i klimakamp: Erhvervslivet har været foran Christiansborg

Apple tager handsken op mod Vestager i verdens største skattesag

Tobaksboss: "Vi er ét opkøb fra at være verdens største"

Udlejningsportal med dansk stifter henter 300 mio kr

Kåre Schultz' Teva står til milliardgevinst, hvis Lundbeck får held med opkøb

Her er aktiechefs fire farlige aktieråd: Sådan vinder du Børsens aktiespil

Aktieåbning i USA: Røde tal efter olieangreb - Lundbeck-køb bankes op

Analysechef om at Draghi vil have politikerne frem i førersædet: "Det er svært at bruge finanspolitik som den cykliske udjævner"

Nestor i dansk biotek står til at blive forgyldt efter Lundbecks købstilbud: "Pragtfuldt at blive valideret med sådan et købstilbud"