Aktie-status: Vestas-rival falder i overvejende positivt Europa
Foto: Vincent West/Scanpix
Penge Af
Der er generelt god stemning på de europæiske aktiemarkeder mandag ved middagstid, når der ses bort fra udviklingen i særligt Spanien, hvor det ledende IBEX 35-indeks falder med 0,7 pct.

Spørgsmålet om, hvorvidt den spanske region Catalonien vil gå efter uafhængighed, hænger stadig i luften og er med til at skabe nervøsitet blandt investorerne. Senest har regeringen i Madrid givet de catalanske ledere en frist til torsdag for at give svar på, om regionen har erklæret sig uafhængig.

Bankerne er blandt dem, som ikke nyder godt af den fortsatte nervøsitet. Eksempelvis falder Banco de Sabadell med 1,7 pct., og det samme gør Caixabank. Begge banker har før fortalt, at de på grund af urolighederne og usikkerheden om Cataloniens fremtid vil rykke deres hovedsæder ud af regionens hovedstad, Barcelona.

I det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, som stiger med 0,1 pct., er der også spansk islæt i form af vindmølleproducenten Siemens Gamesa, der er konkurrent til danske Vestas.

Sent fredag fortalte selskabet, at det på grund af svære markedsvilkår og prispres bliver nødt til at sænke sine resultatmæssige forventninger til det igangværende regnskabsår 2016/17. Det bliver fulgt op med et kursfald på 6,4 pct. i mandagens handel.

Mens Siemens Gamesa ligger næstsidst i Stoxx 600-indekset, bliver sidstepladsen indtaget af Convatec Group, som Novo Holdings er storaktionær i. Selskabet, som blandt andet laver sårpleje og stomibehandling, falder 21 pct. på børsen i London efter at have sænket sine forventninger i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal.

Trods faldet går det britiske FTSE 100-indeks op med 0,1 pct., og det samme gør det franske CAC 40-indeks. I Tyskland stiger DAX-indekset med 0,2 pct.

/ritzau/FINANS

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Canadiere hev 894 mio ud af Skat med hjælp fra banker

Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

Storaktionærer flokkes om fynsk small cap-selskab: Aktien er braget op med 47 pct. på én måned

Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

DNB på vej med lavere priser på formueforvaltning

Mindeplads for Kim Larsen i København bliver afvist af familien

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist