Aktier: Guldlok-økonomi giver brede stigninger i Asien
Foto: Scanpix
Penge Af
De asiatiske aktier ligger på det højeste niveau i ti år fredag på baggrund af store forventninger til den globale økonomiske vækst. Det er på trods af, at investorerne holder sig lidt tilbage op til dagens amerikanske forbrugerpris- og detailsalgsdata og næste uges kinesiske kongres i det kommunistiske parti.

Det brede MSCI-indeks for Asien-Stillehavsregionen uden for Japan stiger 0,2 pct. og er dermed øget 3,6 pct. i indeværende måned.

De positive tendenser afspejles i det globale MSCI-indeks over børser på 47 markeder, der fredag står til rekord efter en gevinst hidtil i år på 17 pct.

Og med fortsat overbevisende data for Kinas eksport og import i september tyder intet på, at der kan rokkes ved væksten.

"Det er svært at tro, at den nuværende "Guldlok-økonomi" pludselig vil ændre sig," siger cheføkonom Nobuyuki Kashihara fra Asset Management One i Tokyo til Reuters under henvisning til, at økonomien hverken er for varm eller for kold, men bare har den helt rigtige temperatur.

"Aktiekurserne vil fortsat stige i takt med væksten i virksomhedernes indtjening globalt," vurderer han.

I Tokyo tager stigningerne fart efter frokostpausen.

"Når den indenlandske økonomi er god, vokser forventningerne til de aktier, der er følsomme over for indenlandsk efterspørgsel - især detailhandel," lyder det fra Okasan Online Securities i en kommentar ifølge AFP.

Nikkei 225-indekset øger formiddagens stigning på 0,5 pct. til 1,2 pct., mens det bredere Topix-indeks viser et plus på 0,8 pct.efter det indledende plus på 0,2 pct.

På det kinesiske fastland er tendensen lidt mindre udbredt. Shanghai Composite stiger 0,2 pct., og CSI 300-indekset øger 0,3 pct., mens Hang Seng-indekset på børsen i Hongkong ligger med et marginalt plus.

Taiwans børs er eneste negative indslag, idet Taiex-indekset falder 0,3 pct., mens Singapores Strait Times-indeks øger 0,4 pct., og Sydneys ASX-indeks slutter dagen med en stigning på ligeledes 0,4 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger blandet med små positive udsving under 0,1 pct. fredag morgen.

LÆS OGSÅ: Valuta: Stilhed før amerikanske inflationsdata

LÆS OGSÅ: Råvarer: Lagerstatistik sender olieprisen op

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,2
Topix +0,8
Hongkongs Hang Seng +0,0
China Shanghai Composite +0,2
China CSI 300 +0,3
Taiwan Taiex -0,3
Sydkoreas Kospi +0,0
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 +0,4

Indeksværdi klokken 06.15.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Nørholt erkender løgn efter afspilning af hemmelig aflytning

Analytikere efter Danske Banks hvidvaskrapport: Køb

Belgiske eksperter i gruppesøgsmål vil have uvildig granskning af Danske Bank

Mørke skyer i OECD's krystalkugle: Den globale vækst skrumper

Overblik: Storm af nye kursmål til Danske Bank efter hvidvaskrapport

Finanstilsynet genåbner undersøgelse af Danske Bank

Financial Times om Danske Bank: "Noget af den mest skammelige bankadfærd i Europa de seneste år"

Investorer sender Danske Bank i toppen af C25-indeks

Løkke om brexit: May har ikke fået mig til at tro på snarlig løsning