Markedsluk i Europa: Stigninger til Just Eat og Porche trak op - dansk aktie i bund
Foto: Kai Pfaffenbach/Scanpix
Penge Af
Med danske Dong som bundskraber formåede det brede fællesseuropæiske Stoxx 600-indeks torsdag lige netop at holde sig flydende med en behersket fremgang på 0,02 pct. ved lukketid efter generelle tilbageslag i formiddagens handel.

Vendingen faldt sammen med offentliggørelsen af positivt overraskende nøgletal for industriproduktionen i eurozonen i august, som viste en stigning på 1,4 pct. fra måneden før. Forventningerne var ifølge Bloomberg News en stigning på 0,6 pct.

På de store markeder lukkede FTSE 100-indekset i London 0,3 pct. højere, i Paris faldt CAC 40-indekset 0,1 pct., og DAX-indekset i Frankfurt steg 0,1 pct.

Dong-aktien lagde sig i bunden af indekset med et fald på 4,4 pct., som reaktion på at Goldman Sachs solgte sine sidste aktier i selskabet for 375 kr. per aktie.

Øverst i Stoxx 600-indekset steg britiske Just Eat 6,6 pct. Fastfood-distributøren har fået de britiske myndigheders godkendelse til overtagelsen af Hungryhouse.

Porche-aktien steg 5,2 pct., efter at et panel af dommere har sagt, at de er tilbøjelige til at afvise et sagsanlæg for 5,4 mia. euro mod luksusbilproducenten.

Også danske TDC var med i spidsen med et plus på 4 pct., efter at teleselskabet har vundet et statsligt udbud.

Den portugisiske fødevarekoncern Jeronimo Martins faldt 3,2 pct. Børshuset Jefferies har nedgraderet anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb", mens kursmålet er sænket til 16 euro fra 18,70 euro.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kryptokollaps rammer Mærsk-veteraners sats

Medie: Tesla og Elon Musk bliver efterforsket for bedrageri - aktien dykker

Stenrig Novo-fond køber hurtigtvoksende selskab i milliardhandel

Enighed i rød blok: Klar til at omgøre medieforlig efter valg

Analyse: Ole Andersens hvidvasktjekliste

Analyse: Ole Andersens hvidvasktjekliste

Coloplast-chef: Nye produkter skal accelerere væksten

Samlet pris for Trumps krig: 3000 mia kr

Overblik: Det ved vi om Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse