Markeder Af
Renterne på de amerikanske statsobligationer svingede en del i løbet af den danske Kristi himmelfartsferie, hvor den toneangivende tiårige rente onsdag aften snusede til 2,30 pct. for blot at vende rundt og fredag dykke midlertidigt til under 2,23 pct. inden afslutningen op til den lange amerikanske weekend.

Fredag lukkede renten på den toneangivende tiårige T-bond i knap 2,25 pct. i New York.

Slutniveauet var 4 basispoint lavere, end da den danske handlere gik på lang weekend onsdag eftermiddag.

Den amerikanske T-bond handles ikke på markedet i Tokyo mandag morgen, da det amerikanske marked er lukket for Memorial Day.

FOMC-referat bekræftede vurderingerne


Frigivelsen af Federal Reserves referat af det pengepolitiske møde i bankens pengepolitiske komite - Federal Open Market Committee - i starten af maj viste, at udvalgsmedlemmerne vurderer, at banken bør hæve renten "snart", såfremt økonomien fortsætter med at komme sig oven på den overraskende opbremsning i første kvartal.

Og netop første kvartals udvikling blev understreget i fredagens reviderede vækst-data, idet BNP for første kvartal blev opjusteret fra en vækst på 0,7 pct. til en stigning på 1,2 pct.

Oven i de mere positive vækst-data kom en opjustering af data for det private forbrug til en vækst på 0,6 mod første opgørelses stigning på 0,3 pct.

Dermed synes de statistiske data at bevise, at den seneste vækstafmatning er af midlertidig karakter.

Alt i alt er der stor sandsynlighed for en bekræftelse på, at de økonomiske data materialiserer sig som Federal Reserve forventer, hvilket ifølge referatet vil gøre det "passende" at hæve renten på det kommende pengepolitiske møde 13.-14. juni.

Indeværende uge vil give yderligere indikationer på økonomiens tilstand, idet der er data for indkomst og forbrug, for Federal Reserves foretrukne inflationsmål, PCE-deflatoren, foruden den vigtige arbejdsmarkedsrapport og adskillige aktivitetsdata fra erhvervslivet.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Ejendomsbosser raser mod politisk indgreb på boligmarkedet: Kan koste tocifret milliardbeløb

    Disse syv aktier slog markedet omkuld under sidste recession

    "Herfra ser vi et midt-encifret afkast på danske aktier, og prisfastsættelsen begynder at se lidt anstrengt ud"

    Aktien er eksploderet, men flyboss kalder et brexit uden aftale katastrofal

    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Er en 12-cylindret Jaguar en drømmebil eller et økonomisk mareridt?

    På kamelryg gennem Jordans store sandkasse

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    Guldalderens saloner er blevet genoplivet