Penge Af
Lige da alt så ud til at være ganske fredeligt før åbningen af det danske aktiemarked onsdag før den lange weekend, strøg Dong i fokus med nyheden om, at olie- og gasforretningen bliver solgt til kemivirksomheden Ineos.

Dong satte forretningsdelen til salg i efteråret, og Dong har selv flere gange sagt, at et frasalg var ventet i løbet af 2017. Prisen kan løbe op i 8,7 mia. kr. og ændrer ikke ved 2017-forventningerne, da olie- og gasforretningen allerede bliver opgjort som ophørende forretning. Nyheden får Dong-aktien til at stige 0,8 pct. til 284 kr. Det er den næststørste stigning i C20 Cap, hvor bevægelserne er små.

Eliteindekset falder samtidig 0,1 pct. til 1146,28 kr.

- Dong og Genmab er i fokus. Genmab med relation til lidt lavere salgstal i USA, men der var også færre arbejdsdage i april på grund af påsken. Ellers er det et roligt marked, vurderer afdelingsdirektør for aktier i Sydbank Ole Kjær Jensen.

Genmab må se salget af Darzalex falde en smule tilbage på det amerikanske marked i april i forhold til måneden før. Kræftmidlet solgte for 71,09 mio. dollar i april, hvilket er et fald på 7,9 pct. i forhold til salget i marts, viser data tal det amerikanske analysehus Symphony Health, som dækker over salget via institutionelle salgskanaler til blandt andet hospitaler og lægeklinikker.

Genmab-aktien stiger 0,1 pct. til 1384 kr.

De danske medicinalaktier - primært Novo Nordisk - kan også få opmærksomhed, da den amerikanske præsident, Donald Trump, i sit første budgetforslag ikke vil pille ved medicinpriserne. Trump har ellers adskillige gange har angrebet medicinalselskaberne og deres prissætning på det amerikanske marked.

Novo-aktien falder dog 0,6 pct. til 275,80 kr.

Pandora får sænket sit kursmål til 1000 kr. fra 1200 kr. af finanshuset Kepler Cheuvreux, der fastholder anbefalingen "køb". Pandora-aktien dratter 0,7 pct. til 646,50 kr.

Nordea mener, at det igen er blevet attraktiv at købe aktier i William Demant Holding og hæver sin anbefaling af høreapparataktien til "køb" fra tidligere "hold".

Samtidig er kursmålet skruet op til 184 kr. fra førhen 148 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

William Demant-aktien stiger 1,6 pct. til 166,90 kr. Det er den største stigning onsdag morgen.

Uden for C20 Cap er der igen opmærksomhed til Topdanmark, der tirsdag kom med et regnskab, der overraskede positivt på så godt som samtlige parametre. Oven i indeholdt regnskabet en opjustering af forventningerne.

Topdanmark får nu hævet anbefalingen til "køb" fra "hold" af SEB, skriver Bloomberg News uden at nævne en ændring i den svenske banks kursmål.

Topdanmark-aktien steg tirsdag 3,4 pct., og onsdag stiger aktien 1,4 pct. til 198,70 kr.

Der kommer onsdag regnskaber fra en række mindre selskaber: Jeudan, UIE og Arkil Holding leverer tal for første kvartal, mens Intermail er klar med regnskab for første halvår.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

USA parat til at sortliste flere kinesiske tech-virksomheder

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen