Aktier: NKT får fokus i skyggen af betændt Trump-sag
Foto: PR-foto
Penge Af
Der er fokus på kvartalstallene fra industriselskabet NKT onsdag morgen, hvor investorerne kan holde øje med en stribe øvrige regnskaber fra fondsbørsen første division - herunder Simcorp, Zealand Pharma og IC Group.

På de store linjer er der kursfald i vente på aktiemarkedet, da investorerne har trukket følehornene til sig som følge af uro på den politiske scene i USA, hvor Donald Trump er i vælten.

Det vækker uro, at USA's præsident - ifølge et memo fra den forhenværende FBI-chef James Comey - har bremset en undersøgelse af Trumps tidligere rådgiver Michael Flynn, der er under anklage, fordi han angiveligt har haft tætte bånd til Rusland.

Skattereform i fare

Investorerne er ikke vilde med den nyhed, da sagen kan gøre det sværere for Trump at gennemføre reformer inden for skat og offentlige investeringer, der var en stor del af hans valgkamp, og som aktiemarkedet har omfavnet med kursstigninger til følge siden valget i november.

"Den aktuelle politiske sag vil ikke give Trump flere venner i Kongressen og vil derfor også efter vores vurdering gøre det vanskeligere for ham at gennemføre en række af sine mærkesager," skriver seniorstrateg Morten Hessner fra Nordea i en kommentar.

"Amerikansk politik bliver lidt uventet dagens store fokus punkt. Der var på forhånd lagt op til en stille dag med få regnskaber og nøgletal, men det kan memoet fra den tidligere FBI-chef James Comey lave om på," vurderer han.

Futures for de store amerikanske aktieindeks falder 0,5 pct., og de asiatiske markeder ligger også i rødt onsdag morgen.

Dermed er der også lagt op til kursfald på det danske marked og dermed en forlængelse af tirsdagens udvikling, hvor C20 Cap-indekset dykkede 0,3 pct. til 1151,07.

NKT med regnskab

Blandt de danske selskaber vil der i et fravær af nyheder om de store C20-aktier være fokus på industrikoncernen NKT, som aflægger regnskab for første kvartal.

Ifølge Jyske Bank vil der være fokus på kommentarer omkring opkøbet ABB's højspændingsforretning, som faldt på plads i marts, og den forestående opsplitning af selskabet, hvor de to divisioner NKT Cables og Nilfisk bliver to selvstændige børsnoteringer senere i år.

Softwarevirksomheden Simcorp, der tjener sine penge på at sælge software til store investeringsselskaber, er ligeledes på banen med kvartalstal fra morgenstunden.

Det samme gør sig gældende for modevirksomheden IC Group, som løfter sløret for udviklingen i selskabets tredje kvartal. Selskabet, der blandt andet ejer mærkerne Tiger of Sweden og By Malene Birger, sagde tidligere på året farvel til topchefen, i forbindelse med at en ny forretningsstruktur blev sat i søen.

Biotekselskabet Zealand Pharma fremlægger ligeledes regnskabstal, men der vil næppe være de store nyheder i vente, som det plejer at være tilfældet fra virksomheder i den sektor.

Investorerne kan onsdag handle på tirsdagens regnskab fra biotekselskabet Veloxis, der blev offentliggjort sent om eftermiddagen.

Veloxis' omsætning steg i første kvartal til 4 mio. dollar fra 1,5 mio. dollar i samme periode sidste år, mens driften viste et underskud på 5,2 mio. dollar mod et minus på 6,9 mio. dollar året før.

I løbet af onsdagen vil der derudover lande tal fra Vestjysk Bank, Fynske Bank og plastkoncernen Rias.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Flyveturen kan optimere din arbejdsindsats

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen

Tæsk til Danica og vild vækst i AP Pension – sådan starter årets kamp om kundernes indbetalinger