Irakisk olieministerium planlægger nyt raffinaderi
Foto: Reuters/Essam Al-sudani
Penge Af
Iraks olieministerium har bedt udenlandske firmaer og investorer om at byde ind på at bygge og operere et nyt stort olieraffinaderi nær Basra i det sydlige Irak.

Det oplyser ministeriet i en udtalelse torsdag.

Målet er, raffinaderiet skal kunne producere og eksportere 300.000 tønder olie om dagen.

Det vil i så fald være dobbelt så meget, som Danmark producerede på daglig basis i 2016 ifølge tal fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

Udbuddet er et tegn på, at den irakiske regering har genvundet noget af kontrollen med olieindustrien, efter terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i 2014 blandt andet stormede landets største olieraffinaderi.

Lige nu er der to fungerende olieraffinaderier i Irak. Doura-raffinaderiet i hovedstaden Bagdad og Shuaiba-raffinaderiet i Basra.

Ifølge IEA var Irak sidste år verdens fjerdestørste olieproducent med fem millioner tønder olie. Kun Rusland, Saudi-Arabien og USA producerede mere.

Irak har dog endnu ikke genvundet kontrollen med den vestlige del af byen Mosul, der er under belejring af IS.

Torsdag lancerede de irakiske styrker derfor et nyt angreb i den nordlige del af Iraks andenstørste by, der gerne skulle fjerne IS fra byens gamle bydel, hvor et stort antal civile er fanget i kampene.

De irakiske styrker håber på at kunne generobre resten af Mosul i løbet af maj.

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sådan kan et sabbatår blive en vigtig karriere-investering

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Studie Center

Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Aktieluk i USA: S&P 500 igen i rekord - men holdt nede af Cisco og Apple

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Udflytning forringer vismænds klimaarbejde

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari

Powell: USA's økonomi er en stjerne - opsvinget vil fortsætte

Her er den bedste og værste bankapp ifølge brugerne

Fransk kommissærkandidat klarede skærene - Ungarns kandidat skal svare på flere spørgsmål