Penge Af
Mandagens europæiske aktiehandel var præget af usikkerheden omkring Donald Trumps evne til at levere på sine valgløfter.

Faldet i aktiekurserne på de europæiske markeder afspejlede det drop, som de amerikanske aktier tog allerede i fredags, efter det stod klart, at Trump ikke fik sin reform af det amerikanske sundhedssystem igennem.

Det fik investorerne til at spekulere på, om der er andre steder, hvor Trumps valgløfter heller ikke kommer til at holde vand. Det handler om løfterne om lavere skat og om store infrastrukturprojekter.

"Enighed om skattereformen vil sandsynligvis være langt vanskeligere at opnå end på sundhedsområdet, hvilket tyder på, at en del af den optimisme, der har været om blandt andet finanspolitiske stimuli, kan være nødvendig at revurdere," lød det fra Michael Hewson, chefanalytiker hos CMC Markets, ifølge Bloomberg News.

Mandag endte det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 med et fald på 0,4 pct., hvor det var råvaresektoren, der trak mest ned med et fald på over 3 pct.

Minegiganten Arcelormittal og oliekoncernen Norsk Hydro endte begge med fald på over 5 pct.

Den britiske reservedelsforhandler Inchcape endte helt i top med sit plus på 4,7 pct., efter at selskabet fik løftet anbefalingen til "outperform" fra "neutral" af franske Exane BNP Paribas.

Svenske Fingerprint Cards steg ligeledes med 4,7 pct. til 37,14 svenske kr. uden større bagvedliggende nyheder.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture