Europa: Usikkerhed om Trump-politik trykker kurserne ned
Foto: Scanpix
Penge Af
Der er mandag usikkerhed om, hvorvidt den amerikanske præsident Donald Trump kan levere på sine valgløfter - og det trykker aktiemarkederne i Europa. Mandag middag ligger de europæiske indeks med fald på op til 1 pct.

Faldet afspejler dermed det drop, som de amerikanske aktier tog allerede i fredags, hvor det stod klart, at Trump ikke fik sin reform af det amerikanske sundhedssystem igennem.

Og det får nu markederne til at spekulere på, om der er andre steder, hvor Trumps valgløfter ikke kommer til at holde vand. Det handler om løfterne om lavere skat og om store infrastrukturprojekter.

- Enighed om skattereformen vil sandsynligvis være langt vanskeligere at opnå end på sundhedsområdet, hvilket tyder på, at en del af den optimisme, der har været om blandt andet finanspolitiske stimuli, kan være nødvendig at revurdere, lyder det fra Michael Hewson, chefanalytiker hos CMC Markets, ifølge Bloomberg News.

Mandag middag ligger det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 med et fald på 0,5 pct., hvor det er råvaresektoren, der trækker mest ned med et fald på 2,1 pct., mens banksektoren ligger til en minus på mere end 0,9 pct.

Minegiganterne Arcelormittal og Glencore ligger begge over 3,5 pct. nede, mens den norske bank DNB ligger til et fald på godt 3 pct.

Den britiske reservedelsforhandler Inchcape ligger som den mest stigende aktie i indekset med sit plus på 4,4 pct., efter at selskabets aktie har fået løftet anbefalingen til "outperform" fra "neutral" af franske Exane BNP Paribas.

Også franske Zodiac Aerospace har fået anbefalingsløft til "outperform" af Credit Suisse og "køb" af Kepler Cheuvreux, hvilket får aktiekursen til at stige med 1,9 pct.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture