Aktier: Positive fortegn hele vejen rundt i Asien
Foto: Issei Kato/Scanpix
Markeder Af
De vigtigste asiatiske aktiemarkeder ligger med positive fortegn torsdag morgen efter en noget blandet start på dagens handel.

Evalueringen af den amerikansk centralbanks rentemøde, hvor Federal Reserve forhøjede renten med de ventede 0,25 pct.point, lyder på, at Federal Open Market Committee er knap så opsat på at hæve renten fremover, som der var estimeret i markedet.

"Fed tog det roligt og holdt sig til, hvad de sagde i erklæringen i december. Men markedet havde imødeset en mere aggressiv holdning," siger investeringsstrateg Norihiro Fujito fra Mitsubishi UFJ Morgan Stanley Securities til Reuters.

SE OGSÅ BØRSEN PLAY: Mens du sov: Flotte aktiestigninger i hele verden efter rentemøde

Også den japanske centralbank, Bank of Japan, har afsluttet sit pengepolitiske møde - her uden ændringer i hverken renter eller opkøbsstrategi.

En styrket yen holder til dels de japanske aktier ned, idet både de store eksportører og finanssektoren liver ramt.

Toyota, Honda og Panasonic dropper alle mellem 0,5 pct og 1,0 pct., og Mitsubishi Financial Group og Sumitomo Mitsui Financial Group ligger med fald i samme størrelsesorden.

Men energiselskaberne og råvarekoncernerne har stærk medvind fra højere priser, hvilket afbalancerer markedet, således at Nikkei-indekset stiger 0,1 pct., og også det bredere Topix-indeks øger 0,1 pct.

De kinesiske investorer er mere positive. Shanghai Composite bliver handlet 0,7 pct. højere, og CSI 300-indekset ligger med et plus på 0,4 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks øger 1,3 pct.

Blandt de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks med et plus på 1,0 pct., og Singapores Strait Times handles 0,7 pct. højere, efterfulgt af en stigning i Kospi-indekset i Seoul på 0,6 pct.

Børsen i Sydney slutter med en gevinst på 0,2 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på 0,1-0,2 pct. torsdag morgen.

LÆS OGSÅ: Valuta: Dollardyk efter Feds bløde tone

LÆS OGSÅ: Råvarer: Faldende lagre, lavere rente og svækket dollar øger priserne

TABEL

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,1
Topix +0,1
Hongkongs Hang Seng +1,3
China Shanghai Composite +0,7
China CSI 300 +0,4
Taiwan Taiex +1,0
Sydkoreas Kospi +0,6
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI +0,7
Sydney ASX 200 +0,2


Indeksværdi klokken 6.20.

/ritzau/FINANS

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan møde Rasmus Hougaard og mange andre inspirerende og vidende personer indenfor ledelse til Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Her får du gode råd til at styrke dine egne lederevner. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Sværere at forhandle pris: "Vi skal helt tilbage til starten af 2007 for at finde afslag, der er lige så lave som i dag"

Bombeskader på saudisk oliegigant ser værre ud end ventet: Kan holde olieprisen oppe

Storaktionær sælger ud i Zalando: Aktien bankes ned med 9 pct

Speas nærmer sig afvikling - venter udlodning af 950 kr pr aktie

I dag begynder en sag i den britiske Højesteret med store konsekvenser for brexit: Skal parlamentet tilbage på arbejde?

Aktiestatus: Demant i bund på it-problemer mens Novo sendes i top

Swedbank erkender alvorlige brister i hvidvaskkontrol: "Visse brister fremstår stadig"

Chemometec-direktør om rekordregnskab: Vi gør alt for at jagte de rigtige kunder

Hollywood-leverandør rejser millioner hos Pandora-stiftere og robotmillionær: "Nu skal vi virkelig ud og indtage det globale marked"