Penge Af
Det tyder på, at det bliver med små fald, når der åbnes for handlen med aktier på Wall Street onsdag.

Futures indikerer, at S&P 500-indekset og Nasdaq-indekset vil åbne med en beskeden tilbagegang på mellem 0,1 og 0,2 pct.

Samtidig ser gassen ud til at gå af ballonen for Dow Jones-indekset i denne omgang.

Dow Jones, som blandt andet omfatter General Electric og Boeing, lukkede i rekord såvel mandag som tirsdag, men ligger også til en lille tilbagegang onsdag, hvis man skæver til handlen med futures.

På selskabssiden er der blandt andet fokus på telegiganten AT&T og underholdningskoncernen Time Warner. De to selskabers topchefer skal en time efter børsåbning stå skoleret i Kongressen i en høring omkring deres gigantiske fusion til 85 mia. dollar.

Efter nytår risikerer de to bosser også at skulle mødes med kommende præsident Donald Trump, som har sagt, at sammensmeltningen vil lægge for meget magt i for få hænder.

AT&T-aktien stiger 0,2 pct., mens Time Warner-aktien ligger uændret i det amerikanske formarked.

Kaffekæden Starbucks holder onsdag investordag. Det sker, mindre end en uge efter at administrerende direktør Howard Schultz bebudede, at han fratræder sin post næste år.

Starbucks-aktien falder 0,5 pct. i formarkedet.

Datalagerproducenten Western Digital har løftet sine forventninger efter at have forlænget en licensaftale med Samsung. Aktien stiger med 4,5 pct.

Restaurantkæden Dave & Buster's har fremlagt et stærkt regnskab for andet kvartal 2016/17 og opjusteret sine forventninger til omsætningen i 2017. Aktien hopper 12,7 pct. frem.

Efter børslukning fremlægger Costco, H&R Block og Lululemon deres seneste regnskaber.

/ritzau/FINANS

Årets julegave til medarbejderne?

Med en virksomhedsaftale i Børsen Executive Club får dine udvalgte medarbejdere mulighed for at suge inspiration og ny viden om ledelse og forretningsstrategi til sig. Se alle fordelene her 

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Krogsgaard spår 10 gode år for Novos supermolekyle: Arven er sikret til efter Fruergaard

Dansk ingeniørvirksomhed bliver en del af stor international koncern: Et strategisk vigtigt skridt

Aktieluk i USA: Små plusser til slut - Nike og Apple øverst i Dow Jones

MP Pension til Coloplast: I år har vi fået endnu en grund til at stemme imod Lars Rasmussen som formand

CIP sejrer i USA med havmøllepark - Shell og Ørsted forbigået

Coloplast-formand om aflysning af frasalg af urologi-division: Det kan kun gå en vej og det er fremad

Rambøll vil sætte strøm på alle firmabiler: "Vores ambition er, at de eneste biler, vi har, er elbiler eller plugin-hybridbiler"

Sydbank om Danske Bank-opjustering: Det ligner en camoufleret nedjustering

Danske Bank opjusterer forventningerne for anden gang på under en uge