Penge Af
Der er umiddelbart udsigt til en positiv start på den amerikanske aktiehandel mandag.

Det sker, efter at weekendens anden tv-debat mellem de to amerikanske præsidentkandidater umiddelbart tolkes som om, at Demokraternes Hillary Clinton er kommet bedst ud af de to debatter samlet set.

Særligt den mexicanske peso styrkes mandag, hvilket peger mod, at Republikanernes Donald Trump, der umiddelbart går ind for protektionisme og toldmure i handelspolitikken, halter efter sin modstander.

De fleste eksperter har dog haft svært ved at pege på en klar vinder af weekendens debat, men på aktiemarkedet synes investorerne at tolke udfaldet af debatten som positivt, hvem end vinderen var.

I hvert fald indikerer futures indledende stigninger på omkring 0,4 pct. for de tre toneangivende indeks, S&P 500, Nasdaq og Dow Jones.

Blandt enkeltaktierne er der opmærksomhed til det sociale medie Twitter, der fortsat er i heftig modvind på aktiemarkedet, efter at interessen fra flere potentielle købere af selskabet synes at være forduftet.

Tidligere har navne som Google, Salesforce.com og Walt Disney ellers været nævnt som mulige købere af Twitter, men nu synes følehornene igen at være trukket tilbage.

Det sker, selv om Twitter aktivt har afsøgt mulighederne for at afhænde selskabet, fordi det selv har problemer med at øge antallet af brugere og særligt annoncører, der kan øge omsætningen.

Twitter-aktien styrter ned med 12,7 pct. til 17,33 dollar i det amerikanske formarked. Den tyske notering af aktien falder desuden med 11,9 pct. til 15,60 euro.

Elselskabet Calpine Corporation får også fokus, efter at det har købt Noble Groups amerikanske energiaktiviteter for 800 mio. dollar plus arbejdskapital.

Calpine-aktien steg 1,7 pct. til 12,55 dollar i fredagens handel.

Alt imens fortsætter forhandlingerne om en aftale mellem den tyske storbank Deutsche Bank og de amerikanske myndigheder i sagen om kritisabel markedsføring af realkreditobligationer i forbindelse med finanskrisen.

Endnu har de nemlig ikke båret frugt, men umiddelbart er stemningen omkring Deutsche Bank god mandag, hvis man skæver til det amerikanske formarked. Her stiger Deutsche Banks notering nemlig med 1 pct. til 13,77 dollar - svarende til 12,33 euro med mandagens valutakurser.

På børsen i Frankfurt stiger Deutsche Bank da også med 1,9 pct. til knap 12,32 euro.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


H&M-boss lægger ikke fingre imellem de ærlige svar: "Der har været år, hvor jeg forsøgte at være lidt pænere, men det gik ikke"

Peter Jørgensen ejer 26 skobutikker i Norden: På tre år har han og partneren hævet 80 mio kr i udbytte

Er det slut fredag? Theresa May har kun få dage tilbage som premierminister

Investor har haft et årligt afkast på 33 pct - her er hans strategi

Deutsche Bank-boss varsler om "hårde nedskæringer"

Ved du, hvem du vil stemme på til EP-valget? Se grupper og spidskandidater her

Socialdemokratiet vil lade afgifter stige på øl, vin og slik

Denne vin koster 260.000 kr – her er forklaringen

Tæsk til Danica og vild vækst i AP Pension – sådan starter årets kamp om kundernes indbetalinger