Brasilianske investorer gik glip af vilde kurshop på hjemmebørsen
Udsigten til, at den nu suspenderede præsident Dilma Rousseff kan falde i en rigsretssag og dermed lade en ny regering komme til, har fået børsen i Sao Paulo kraftigt op.
Foto: Scanpix
Penge Af
Brasilianske investeringsfonde med aktier overså i stor stil den iøjefaldende stigning, som aktiemarkedet i Sao Paulo har haft de seneste måneder.

Det ledende Ibovespa-indeks er steget 35 pct. siden nytår og faktisk over 50 pct. siden bunden i januar. Flere råvareaktier er mere end fordoblet i år, men mange investeringsforeninger har tilsyneladende ikke turdet satse på dem, for ifølge Bloomberg har færre end hver femte investeringsforening formået at slå indekset.

Mens lokale investorer således gik glip af en væsentlig aktieoptur, så har udenlandske investorer scoret små 30 mia. kr. på opturen, som er udløst af udsigten til at en rigsretssag mod den nu suspenderede præsident Dilma Rousseff vil bane vej for en ny regering, der kan får styr på budgettet genoplive økonomien.

Nu er de brasilianske fonde så i gang med at købe de lokale aktier, mens mange udlændinge er i færd med at trække sig ud, og det kan holde liv i stigningerne en stund endnu, vurderer nogle analytikere.

Ifølge Bloomberg viser tallene, at der står private brasilianske investorer bag 20 pct. af handlerne i øjeblikket. Det er det højeste tal i to år.

"De skynder sig at købe. Kunderne er begyndt at bede om deres andel i stigningerne," siger Guilherme Affonso Ferreira, partner i Teorema Investimentos, til Bloomberg.

Han mener at landets altfortærende politiske krise har skygget for de lokale investorernes lyst til aktier, men det er uklart, om der stadig er tid til at være med på opturen, hvis man melder sig nu. 

Andre læser dette lige nu


Forsiden lige nu


Dagen derpå: Finashuse sænker kursmål for Danske Bank efter regnskab

Iværksættere genbruger koncept og omsætter for 70 mio. kr.: "Det er ikke bare et lucky shot det her - vi har jo gjort det før"

Negativ rente tvinger Nordea og Danske Bank til at sadle om: "Det er en udfordring, som gode banker er i stand til tackle"

Midt i nyt ebola-udbrud: Bavarians vaccine bliver muligvis ikke taget i brug

Aktieanalysechef: "Det her er endnu et tegn på det førerskab som Ørsted har"

Ørsted sejrer i stor udbudsrunde - foretrukket til havvindmøllepark i New York

Det sker i dag: Ørsted-konkurrent med regnskab

Dansk Erhverv: Færre nye selskaber skyldes IVS-død

Aktier: Renteindikationer fra Fed sender markederne markant op i Asien