Jyske: Udsigt til allianceopbrud giver muligheder for Mærsk
Foto: Scanpix
Penge Af
A.P. Møller Mærsks konkurrenter er i fuld gang med opkøb og nye fusioner. Det kan skabe forstyrrelser hos konkurrenterne, som kan komme den danske rederivirksomhed til gode.

Det vurderer Frans Høyer, der er senioraktieanalytiker i Jyske Bank.

"Vi vil formentlig se forstyrrelser hos konkurrerende rederier udløst af opkøbsaktivitet, som kan vise sig at give Mærsk nye muligheder på et tidspunkt, hvor de er i en god position til at udnytte den."

"Det styrker vores i forvejen positive holdning til Maersk Line, som skyldes det øgede spænd mellem rater og bunker. Samtidig er der tegn på bedre olie priser som følge af samarbejdet mellem væsentlige olieproducenter," skriver han i en kommentar.

Flere fusioner


Flere rederier har haft gang i fusioner og opkøb, og ifølge Frans Høyer ser det ud til, at det kan resultere i tre alliancer mod de nuværende fire alliancer mellem rederier. Det sker dog nok først næste år.

"Formelt vil der ikke ske meget før 2017, men allerede nu er der forsøg på at kapre kunder fra svage konkurrenter," skriver han.

Det danske konglomerat kan ifølge analytikeren have en fordel i sin stabile 2M-alliance med samarbejdspartneren MSC, når shippingvirksomheder forsøger at sikre, at deres behov bliver dækket. Han vurderer desuden, at Mærsk ikke har opkøb på dagsordenen med mindre, at prisen er god.

"Mærsk har ofte udtalt, at de vil se på alle opkøbsmuligheder, men på grund af risikoen ved at integrere komplekse containershippingforretninger vurderer vi, at Mærsk nok ikke vil engagere sig i opkøb med mindre prisen er lav," skriver Frans Høyer i kommentaren.

Spotpriserne for containerfragt er dalet de seneste to uger, og fragtraterne fra Shanghai til en stribe destinationer i hele verden faldt med 14,2 pct. Der har igennem længere tid været pres på fragtraterne, og det har stor indflydelse på rederierne.




Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Franskmænd i oprør over stingende benzinpriser: En dræbt og 400 mennesker er blevet såret

800 buschauffører protesterer mod stramme tidsplaner og færre ruter: Det rammer ikke de velbjærgede men dem med tyndslidt tegnebog

Det holder aktiechefen øje med i ugen der kommer

Kristian Jensen om reformstop: Vi er stødt på en mur og må finde andre veje frem

Danmarks Titanic: Søren Flott vil fortælle historien om den værste skibskatastrofe i verdenshistorien

Kom med på to afbud: Nu er Morten Løkkegaard EU-spidskandidat

Smukke gamle biler får nyt liv på Jaguars klassikerfabrik

Claus Hjort: Vi skal af med dette EU-forbehold

Labour-leder tror ikke på brexit-aftale: Et nyt britisk valg kan komme snart