Penge Af
Der er lagt op til en god start på februar på det danske aktiemarked, hvor der blandt C20-selskaberne kan komme fokus på Vestas og FLSmidth.

Kort tid inde i mandagens handel stiger C20 Cap-indekset med 1,08 pct. Mærsk B-aktien og FLS lægger sig i front med stigninger på hhv. 3,4 pct. og 2,3 pct. 

Trods et sæt svage nøgletal fra den kinesiske fremstillingssektor er der udsigt til en lettere positiv åbning, da der var stigninger i størrelsesordenen 1,5 pct. på det amerikanske aktiemarked efter dansk lukketid fredag.

Investorerne skal mandag forholde til det officielle kinesiske PMI-indeks, der afspejler forventningerne i Kinas fremstillingsvirksomheder.

Indekset faldt i januar til 49,4 fra 49,7 måneden før, og dermed er der fortsat faldende aktivitet, som et tal under 50 indikerer.

Puster til frygt


"Det puster endnu en gang til markedets frygt for, hvor hård nedgangen i væksten i Kina bliver. Det er ikke katastrofetal, men det er tal under 50, og de er dårligere end ventet." 

"Alligevel kan vi se frem til en lille positiv åbning i Europa, og det skyldes formentlig, at det amerikanske marked steg en del fredag," siger Michael Borre, aktierådgiver i Nordea.

Omvendt peger de amerikanske futures peger marginalt ned mandag morgen, mens futures for det tyske DAX-indeks stiger 0,6 pct.

Dermed er der formentlig udsigt til en positiv start på den nye måned, oven på en januar som de fleste investorer nok helst vil lade gå i glemmebogen. Måneden blev dog sluttet af med stil, da C20 Cap-indekset fredag steg 2,7 pct. i 1001,43.

Blandt de store danske selskaber kan der mandag komme fokus på Vestas. Vindmølleproducenten kunne sent fredag se konkurrenterne Gamesa og Siemens bekræfte, at man overvejer en fusion.

Påvirker Vestas

"Det vil få en eller anden form for afsmitning for Vestas. Det kan både være negativt og positivt. En konsolidering vil alt andet lige skabe mere prisdisciplin i sektoren, men det vil omvendt også skabe en markant større konkurrent," siger Michael Borre, der ikke vil spå om kursreaktionen for aktien, som fredag lukkede i 447,90 kr.

I en anden sektor har ingeniørkoncernen FLSmidth fået sin tredje drift- og vedligeholdelseskontrakt med den egyptiske cementproducent Arabian Cement Company på selskabets cementfabrik nær byen Suez i Egypten.

Prisen bliver ikke oplyst, men den samlede værdi af kontrakten må være større end 200 mio. kr., som er FLSmidths grænse for, hvornår aftalen skal ud i en fondsbørsmeddelelse.

"Det er positivt, men næppe nok til at rokke så meget ved en aktie, som er udfordret af et reduceret investeringsbudget hos de store mineselskaber," vurderer Michael Borre fra Nordea, der har en salgsanbefaling på FLSmidth-aktien, som fredag lukkede i 240,20 kr.

I banksektoren har finanshuset Berenberg sænket kursmålet for Nordea-aktien til 84,33 kr. fra 92,45 kr. og gentaget sin købsanbefaling, skriver Bloomberg. Nordea-aktien lukkede fredag i 68,80 kr.

Nordeas analytikere har løftet kursmålet for Pandora-aktien til 1100 kr. fra 950 kr. og gentaget en købsanbefaling. Aktien lukkede fredag i 917 kr.

Fra det amerikanske får GN Store Nord nyt i form af regnskabet fra selskabet Plantronics, som man konkurrerer med inden for blandt andet salg af headsets.

Uden for C20-indekset kan der komme pres på aktien i entreprenørkoncernen Aarsleff, da der fragår et udbytte på 30 kr. fra aktien. Aktien lukkede fredag i 2106 kr.



Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fyret som bankdirektør under finanskrisen: "Jeg har endnu ikke haft en dårlig dag"

Amerikanske aktier i nyt rekordridt fredag

EU-præsident tror stadig på kompromis om brexit

Advarsel fra finanshus: Handelskrig mellem USA og Kina kan ende i økonomisk koldkrig

Danske Bank kan tilbagekalde bonusser: Thomas Borgen fik 4,7 mio fra 2009 til 2015

Fredagens aktier: Vestas og Ambu i store stigninger - Danske Bank i markant dyk

May banker pundet ned med afvisning af EU's tilbud: "Det vil være en dårlig aftale"

Danske Bank sendt til bunds - mens Ambu strøg i vejret

Lars Seier om dødt Formel 1-projekt: "Det er uforskammet og flabet over for os, for at sige det, som det er"